Blød landing for byggesektoren

Blød landing for byggesektoren

Med en inflation på kun ½ procent er der massiv fremgang i realløn og disponibel indkomst for danskerne

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I en kommentar til Danmarks Statistiks inflationstal for september, der landede på 0,5 procent, hvilket kun er marginalt højere end de 0,4 procent i juli og august, skriver Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg blandt andet, at tallene cementerer de senere måneders faldende inflation fra det i forvejen lave niveau, hvor de årlige prisstigninger i gennemsnit i 2019 er landet på 0,7 procent.

Han kalder inflationen ’overraskende lav’ med henvisning til, hvor længe det økonomiske opsving har varet, og med lønstigninger, der i øjeblikket ligger stabilt omkring 2½ procent.

1000 kroner mere om måneden
I september er det især elektricitet, tøj og computere, der trækker inflationen ned. Faldet i elprisen skyldes formentlig lavere el-afgifter.

I modsat retning, trækker fødevarer, husleje og fjernvarme priserne op i forhold til i 2018,

- Med en inflation på ½ procent er der massiv fremgang i realløn og disponibel indkomst. Og selvom danskerne stadig har finanskrisen siddende i krop og pengepung, og derfor sparer meget op, så har vi næsten 1.000 kroner mere om måneden for gennemsnitsdanskeren til privatforbrug i 2019 – set i forhold til inflationens langsigtsgennemsnit på 2 procent, som har været gældende siden fastkurspolitikken blev født i 1982, siger cheføkonomen.

Inflation holder hånden under opsvinget
På bundlinjen medvirker den lave inflation til at holde hånden under opsvinget på hjemmemarkedet, senest også yderligere understøttet af den rekordkraftige lånekonverteringsbølge, der også kommer byggeriet til gavn i form af boligrenoveringer,

- Omvendt er den lave inflation i det meste af den vestlige verden i sig selv også et symptom på, at verdensøkonomien er gået ned i tempo i 2019, siger Bo Sandberg.

Opsvinget flyver lidt endnu
I øvrigt viser tal fra Danmarks Statistik også, at trods international økonomisk usikkerhed, ’flyver opsvinget – i hvert fald lidt endnu - på flere motorer’.

Dansk Byggeri har på baggrund af Danmarks Statistiks tal beregnet, at det blandt de større brancher især er rengøring og operationel service med et plus på 6,3 procent samt bygge & anlæg med plus 5,9 procent, der har oplevet størst fremgang i den indenlandske omsætning i år.

Opgjort i kroner og øre, omsatte byggeriet for 10,2 milliarder kroner mere på hjemmemarkedet i januar-august 2019 end i den tilsvarende periode 2018.

Byggeriet har ikke tradition for bløde landiknger
På overfladen ser omsætningstallene for byggeriet i 2019 altså fortsat fine ud:

- Men hvis man tager et spadestik dybere, så viser det sig, at omsætningen henover sommeren har været stort set uændret i forhold til 2018, og det samme gælder for bygge- og anlægsbeskæftigelsen. Opsvingskurven i byggeriet er knækket på et tidspunkt i første halvår 2019. I januar-april 2019 var der fortsat en omsætningsvækst på 10,8 procent sammenlignet med sidste år. Men i maj-august, er byggeomsætningen kun vokset med 1,9 procent i samme periode. Det er naturligvis ingen katastrofe ovenpå seks år med ubrudt fremgang siden 2013. Hvis den stagnerende omsætning i byggeri og anlæg betyder en blød landing, er det bestemt til at leve med. Udfordringen er, at byggeriet ikke har tradition for bløde landinger, siger Bo Sandberg.

10/10 2019
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR