Boligkarre skal give en mere blandet by
Nyt terrassehus ved Tornhøjcenteret i Aalborg skal være med til at forandre den tidligere forstadssatellit til en mere blandet by
Af Marie Larsen
Aalborg Øst var en klassisk satellitby fra 60’erne med masser af plads mellem nøje skemalagte funktioner: Arbejde ét sted, fritid ét sted, familie ét sted, butikker ét sted. Det gjorde bydelen effektiv, men også kølig, socialt udfordret og præget af rasende veje med uendelige nussede græsrabatter.
I den kontekst opføres 156 etageboliger og i stueetagen en Nettobutik, en lægeklinik og erhvervslejemål. Lejlighederne er 50 til 100 m2 store, og der er kælder til hele komplekset og depotrum og altaner til boligerne. Projektet blev afviklet i to etaper med deadlines henholdsvis ultimo 2019 og medio 2020.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 4.