Boligselskab kan følge lejernes vand- og varmeforbrug online
Fjernaflæsning af vand- og varmeforbrug, online adgang og fair fordeling af udgifterne hjælper beboerne og frigiver tid for Boligselskabet Nordjyllands personale
Efter mange år med hele tre leverandører af vand- og varmeregnskaber, foruden egen regnskabsafdeling, var det Boligselskabet Nordjyllands ønske at få en mere ensartet måling og afregning af vand- og varmeforbruget i de 1800 lejemål.- Vi har været kunde hos Brunata i mere end 15 år og valgte dem på grund af den samlede løsning, fordi de kan klare hele opgaven for os. Det er ikke så meget prisstrukturen, men den seriøse service og rådgivning, som vi får hos Brunata, der er det vigtigste for os, siger Torben Fisker, teknisk chef i Boligselskabet Nordjylland.
Skal ikke ind i lejlighederne
En af fordelene ved at Boligselskabet Nordjylland nu har samlet alle sine regnskaber hos én leverandør er, at de mange lejere fremover kun skal henvende sig ét sted og dermed får den samme rådgivning.
For at gøre det så nemt som muligt har boligselskabets større ejendomme, heriblandt en i Aalborg, fået fjernaflæsning, hvor lejernes forbrug af varme og vand dagligt opsamles og kan følges online på internettet:
- Det er rigtig smart, fordi Brunata ikke skal ind i lejlighederne, men aflæser målerne ved fjernaflæsning, fortæller Torben Fisker.
Nye redskaber
Også på Læsø har fjernaflæsning via internet gjort det nemmere for alle parter. Beboerne slipper for at være hjemme og vente på, at der kommer en montør og aflæser, og samtidig undgår man at skulle sende en mand over med færgen for at aflæse målerne fysisk.
De fjernaflæste data opsamles dagligt og kan ses i ’Brunata WebMon’, som er en online service, der giver administrationen mulighed for at følge ejendommens og de enkelte lejeres faktiske varme- og vandforbrug.
- Den internetløsning, som Brunata kan tilbyde, er vi ret begejstrede for. Det giver os nogle nye redskaber til at vejlede vores lejere. Vi kan f.eks. hjælpe dem til at få en bedre varmeøkonomi – det har vi gjort flere gange. Hvis nogle siger, de ikke har varme på, kan vi også se, om det passer, forklarer Torben Fisker.
Retfærdig afregning
Muligheden betyder, at nogle spørgsmål kan afklares direkte pr. telefon og ved pc’en, uden at boligselskabet skal sende en medarbejder ud og undersøge, hvad der sker i ejendommen.
For Boligselskabet Nordjylland er det også vigtigt at give beboerne en større sikkerhed og gennemskuelighed i forhold til boligøkonomien. Med individuel måling og afregning betaler hver lejer kun for sit eget, reelle forbrug.
- Førhen lavede vi selv vandregnskaber og fordelte udgifterne, men med Brunata er afregningen af vand blevet mere retfærdig, forklarer Torben Fisker.
Har minimeret fejlkilderne
Men det er ikke kun beboerne, som løsningerne fra Brunata kommer til gode. Samarbejdet har også lettet boligselskabets administration. For selvom der nu er kommet flere data, fordi bl.a. vand og vandafledning trækkes ud af huslejen, kan de mange data nu blot hentes elektronisk af Brunata, der herefter tager sig af resten og sørger for, at regnskaberne stemmer.
- Det har givet en tidsbesparelse, at tingene kører mere automatiseret. Samtidig har det minimeret fejlkilder i forhold til tidligere, fortæller Torben Fisker.
-los