Bosch lancerer sin første akku-metalrundsav
Skær metal i høj fart med præcision og næsten uden gnister med den første akku- metalrundsav fra Bosch, GKM 18 V-LI Professional
Skær metal i høj fart med præcision og næsten uden gnister med den første akku- metalrundsav fra Bosch, GKM 18 V-LI Professional. Saven er udstyret med en ”Standard for Steel”-savklinge, der er specielt designet til at bearbejde stål.Klingen har et snit der – i modsætning til vinkelslibere – ikke slider materialet. Resultatet er et mere præcist snit, da mængden af gnister, der forstyrrer udsynet, bliver betydelig mindre. Det sikrer samtidig et mere sikkert arbejdsmiljø.
Komfortabelt arbejde med skarp savning
GKM 18 V-LI Professional har et kompakt design og en lav vægt på kun 2,7 kg, hvilket gør maskinen mere komfortabel, og den er derfor ideel til brug i værkstedet eller på byggepladsen. Udstyret med Bosch’ kraftige 18 V 4,0 Ah CoolPack lithium-ion-batteri sikres en hurtig og skarp savning, der ikke går ud over batteritiden.
Klarer 300 snit på en opladning
Den innovative CoolPack-teknologi betyder nemlig, at batterierne bruger deres fulde kapacitet, men uden at overophede, selv under kraftig belastning. Det gør, at maskinen kan klare mere end 300 snit i stålrør med en diameter på 20 mm på en enkelt batteriopladning. Samtidig beskytter Bosch’ elektroniske motorbeskyttelse (EMP) og Bosch‘ elektronisk cellebeskyttelse (ECP) maskinen mod overbelastning; endnu en faktor der gør, at maskinen har en længere levetid. De nyeste CoolPack-batterier er desuden udstyret med en energimåler, så man kan følge med i, hvor meget energi der er tilbage, når maskinen er i brug.
Ekstra udstyr
Ekstraudstyr til akku-metalrundsaven inkluderer blandt andet et LED-lys, der sikrer optimal snitføring. Derudover findes uendelige justeringer af snitdybden, et ergonomisk greb og en krog, der kan bruges til hurtig og sikker ophængning af saven på stiger, stilladser eller arbejdsbænke.
-jhn