Bravida genvinder stor aftale med Q8

Bravida genvinder stor aftale med Q8

Bravida skal igen samarbejde med Q8 om optimering af energiforbrug og support af den daglige drift - herunder lovpligtige eftersyn på tekniske anlæg

Bravida har genvundet en ny, landsdækkende aftale med brændstof- og energivirksomheden Q8, oplyser virksomheden i en meddelelse.

Med den nye aftale skal Bravida igen samarbejde med Q8 om optimering af energiforbruget og support af den daglige drift.

Dette inkluderer blandt andet lovpligtige eftersyn på tekniske anlæg og overvågning af driften på alle tankstationer. Bravida har tidligere samarbejdet med Q8 gennem fem år og har dedikeret et team af kundeansvarlige og teknikere, der betyder, at de kan rykke hurtigt og sikre optimal drift af tankstationerne på tværs af hele landet.

-I Bravida er vi stolte af at genvinde aftalen med Q8. At vi bliver valgt ser vi som et resultat af de stærke leverancer samt den relation og tillid, som vi har opbygget sammen igennem de sidste fem år.

Vi er meget glade for, at Q8 ser os som en vigtig partner fremadrettet, og vi ser frem til fortsat at bidrage til at Q8's tekniske installationer fungerer optimalt og dermed understøtte deres indsats for at reducere deres energiforbrug betragteligt, siger Torben Høyrup, salgsdirektør i Bravida Danmark.

-Bravida har gennem flere år bidraget til vores indsats og mål om at reducere vores energiforbrug på vores servicestationer og dermed også reducere vores klimapåvirkning.

Vi har udviklet et tæt samarbejde med Bravidas konsulenter og teknikere, som kender os rigtig godt, og som løbende kommer med forslag til, hvordan vi kan optimere vores drift og spare på vores energiforbrug.

Derfor har vi stor tillid til det fortsatte samarbejde og til, at Bravida kan hjælpe os med at optimere yderligere i fremtiden, siger Morten Uttrup, der er Manager Engineering i Q8 i Danmark.

Bravida har i aftalen udviklet et koncept med et dedikeret team, der sikrer den tætte relation mellem Bravida og Q8. Det er planen, at i alt 50-60 medarbejdere vil være tilknyttet aftalen.

-kis

7/7 2025