Bureaukrati forhindrer klimatilpasning

Det skal gøres ’lettere og billigere’ at håndtere de stigende vandmængder. Flere projekter skal over jorden i stedet for at være gravet ned

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen mener, at den seneste måneds oversvømmelser tydeligt viser, at klimaforandringerne allerede er en realitet i Danmark:

- Vi har set massive vandmængder, byer, der står under vand og folk, der bliver evakueret. Det har store konsekvenser for de mange mennesker, der er påvirket. Vi skal blive langt bedre til at håndtere de store vandmasser, siger ministeren blandt andet.

Dan Jørgensen mener, at Danmark er alt for sårbart overfor massivt regnfald, og derfor skal klimatilpasningen i landet speedes op.

Regeringen foreslår på den baggrund en gennemgribende ændring af reglerne, der skal gøre det ’lettere og billigere’ at tage initiativer, som kan håndtere de stigende vandmængder.

Forældede og bureaukratiske regler
Ifølge Dan Jørgensen er reglerne for klimatilpasning forældede og bureaukratiske, fordi håndtering af stigende regnfald historisk set er sket ved at udvide kloakrørene.

Der er dog over en årrække også sket klimatilpasning gennem regnvandsbassiner på marker, i parker og langs vejnettet, og det har vist sig at være både billigere og hurtigere. Og ikke mindst til mindre til gene for borgerne, fordi det kræver et langt mindre anlægsarbejde.
Nu foreslår regeringen en gennemgribende sanering af reglerne, så der kan komme gang i nogle projekter ude i de enkelte kommuner.

Ifølge de gældende regler, der stammer fra 2016, skal ’klimatilpasningsprojekter over jorden’ have en kommunal medfinansiering på 25 procent.

Men i og med, at kommunerne er ramt af anlægsloftet, har det betydet færre projekter, da projekter, fordi skoler, plejehjem og daginstitutioner ofte prioriteres højere end regnvand.

Dyrere under jorden
Derfor har forsyningsselskaberne været nødt til at lave langt dyrere projekter under jorden, som de kan gennemføre alene og skrive på vandregningen: Det har grebet stærkt ind i danskernes pengepung.

Men med de nye regler vil regeringen give vandselskaberne bedre mulighed for også at gennemføre regnvandsprojekter over jorden – og uden finansiering fra kommunerne:

- Så kan vi få op mod fire gange så meget klimatilpasning for pengene. Der er virkelig meget at hente. Både kommuner og vandselskaber har i årevis efterspurgt en løsning, og derfor kan det undre, at den tidligere regering undlod at ændre reglerne, siger Dan Jørgensen.

FAKTA
I dag regulerer flere forskellige regelsæt vandselskabernes klimatilpasningstiltag. Som noget nyt vil regeringen have udarbejdet en mekanisme, der sikrer, at pengene bruges samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

- Selskaber betaler 100 % af omkostningerne til håndtering af regnvand. Kommuner og private betaler som hidtil, for udgifter der alene er deres (legepladser, lygtepæle etc.).

- Der indføres tilsyn med, at projekter betalt over vandtaksten er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.

- Selskaber får mulighed for at være projektleder og andre parter i projekterne skal ikke længere lægge ud for vandselskabernes del.

- Tillæg ensartes, så alle tillæg til selskabernes indtægtsramme til klimatilpasningsprojekter omfattes af effektiviseringskrav.

- Dokumentationskrav harmoniseres og indberetningerne digitaliseres.

- Selskaberne får bedre mulighed for at samarbejde på tværs af områder og aktører