Byggepriserne er stabileEn af de virksomheder, som løbende udfordrer deres leverandørers priser ved at indhente konkurrerende tilbud, er facaderenoveringsfirmaet Stenklint A/S i Roskilde.

Byggepriserne er stabile

Lav inflation, øget gennemsigtighed samt faldende råvarepriser gør det lettere at holde omkostninger til medarbejdere og leverandører i skak, forklarer Dansk Byggeri

Inflationen fortsætter hvor den slap i 2015, nemlig med at være rekordlav. P.t. er den på 0,3 procent, hvilket betyder, at priserne i byggeriet fortsat ligger stille. Det er positivt både i forhold til lønudviklingen samt priserne hos leverandørerne, forklarer Dansk Byggeri.

- Den lave inflation er en gave til byggebranchen, fordi det minimerer omkostningerne og forbedrer købekraften. Traditionelt taler man om dydens smalle sti i lønudviklingen, men den er nu blevet til en bred landevej for arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab. Selv beskedne nominelle lønstigninger giver pæn reallønsfremgang, uden at byggevirksomhedernes konkurrenceevne sættes over styr, siger cheføkonom hos Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

Samtidig stiger gennemsigtigheden i markedet, bl.a. via hjemmesider som byggetilbud.dk. Det gør det markant lettere for virksomheder at indhente tilbud og presse prisen hos leverandørerne.

Renoveringsfirma får nye kunder
En af de virksomheder, som løbende udfordrer deres leverandørers priser ved at indhente konkurrerende tilbud, er facaderenoveringsfirmaet Stenklint A/S.

Virksomheden, der har til huse i Roskilde, og er hovedentreprenør på renoveringsopgaver i hovedstadsområdet, sparer på den måde årligt op mod et par procent på bundlinen, fortæller adm. direktør og stifter, Lars Bonde Lindberg.

- Prisen på grus er steget fem procentpoint det seneste år, men det har vi heldigvis ikke mærket meget til ved at finde billigere leverandører. Det betyder, at vi har større overskud og en bedre likviditet og dermed kan bevare vores konkurrencedygtighed og lave priser over for vores kunder. Kædet sammen med vores strategi om at fokusere på effektiv projektledelse har det været med til at sikre os en række af nye kunder i 2016, siger Lars Bonde Lindberg.


Stenklints adm. direktør og stifter, Lars Bonde Lindberg.

Store dyk i olie og stål-priser
Herudover falder mange råvarepriser verden over i øjeblikket, herunder olien, hvilket gør det billigere for byggevirksomhederne at transportere materiel og medarbejdere rundt til byggepladserne. Desuden er prisen på f.eks. jern og stål ligeledes faldet markant.

Sammenlignet med 2010 var prisen på importeret jern og stål faldet 31,6 procentpoint frem til marts i år, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik. De sidste knap 20 procent er noteret det seneste år. Prisen på sten og beton er stort set uændrede siden 2013.

- Lave råvarepriser gør det svært for leverandører at forlange mere. Samtidig er der stigende konkurrence i byggebranchen og høj virksomhedsdynamik med både mange konkurser og nye virksomheder. Og siden Østaftalen i 2004 har der været et åbent arbejdsmarked med adgang til relativt billig og fleksibel arbejdskraft fra Tyskland, Polen og Baltikum til byggeprojekter herhjemme. Det bidrager også til at holde leverandørpriserne i skak, forklarer Bo Sandberg.

-cmn


Gennemsigtigheden i markedet gør det markant lettere for virksomheder at indhente tilbud og presse prisen hos leverandørerne.

3/5 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes