BYGGERI: Arena Næstved klarer det meste
I indbydende arkitektur inviterer den fleksible arena inden for alt lige fra et VM i håndbold til koncerter og andre storstilede kulturelle arrangementer
Næstved Multiarena har en kapacitet på op til 4000 tilskuere afhængigt af, hvilken type arrangement den anvendes til. Den er opført i et grønt boligområde i umiddelbar forlængelse af de eksisterende Næstved Hallerne med Næstved Stadion som nabo. Syd for arenaen anlægges et mindre parkanlæg, der formidler overgangen til det omkringliggende villakvarter.Arenaens stringente og kompakte bygningskrop er dæmpet med afrundede hjørner og varierende bygningshøjder, der afspejler de indvendige funktioner. Plantekummer er indføjet i bygningens klædning af perforerede aluminiumspaneler, hvilket udtrykker byggeriets grønne visioner og tilpasning til omgivelserne.
Du kan læse meget mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 10.
-kj