BYGGERI: De bedste rammer på Psykiatrisk Afdeling Middelfart For mange patienter er den psykiatriske afdeling deres hjem. Derfor har man forsøgt at kombinere maksimal sikkerhed med hjemlige omgivelser. Foto: Thomas Mølvig

BYGGERI: De bedste rammer på Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Retspsykiatrisk afdeling har været igennem en krævende til- og ombygning. Resultatet er blevet de bedst mulige rammer for patienter, ansatte og naboer

En omfattende ombygning af de eksisterende ca. 6000 m2 retspsykiatrisk afdeling i Middelfart er blevet suppleret med ca. 10.000 m2 nybyg, så det samlede kompleks herefter huser to almene psykiatriske afsnit samt fem retspsykiatriske. Her tager personalet imod patienter, der er dømt til behandling for deres lidelse, som det er vurderet, ligger til grund for den forbrydelse, de har begået. Derudover huser afdelingen også forvaringsdømte patienter, som er så syge, at de ikke kan være en del af samfundet og derfor ikke har nærmere udsigter til udskrivelse.

Sikkerheden har derfor været i top – både undervejs og i forhold til resultatet, for selv den mindste sikkerhedsrisiko – som for normale mennesker måske er utænkelig – skal udbedres på stedet.

- Det kan være en skrue i væggen, der ikke er dækket ordentlig til, eller muligheden for et lille hulrum i loftet. Begge tilfælde kan udgøre en fare for vores personale, og det kan vi ikke leve med, fortæller anlægschef Torben Kyed-Larsen, Region Syddanmark.

Sikkerheden er dog skjult, så behandlingsstedet ikke fremstår som et fængsel, til trods for at der er pansrede vinduer, kameraovervågning overalt, vagtrum og altid to lag glas eller vægge mellem patienten og verden udenfor.

Læs mere om byggeriet og se billeder her.

-los

8/7 2014