BYGGERI: Nordhavnens nye vartegn
Ved at ombygge de to siloer på Nordhavnen er den grå beton omdannet til nutidig æstetik, og det gav hædrende omtale ved kåring af Årets Byggeri 2014
På Sandkajen i det nye Nordhavnsområde har NCC med Aalborg Portlands to gamle betonsiloer som fundament udviklet det spændende Portland Towers, som blandt andet huser Dansk Standard.Ved at bevare dele af en eksisterende æstetik, der refererer til områdets tidligere anvendelse opnås umålelig gevinst – man er gået fra den rå funktionalitet til herlighedsværdi.
Ved kåringen af Årets Byggeri 2014 modtog projektet hædrende omtale i kategorien Erhverv med disse ord fra dommerkomiteen:
”Man kunne have revet de gamle siloer ned og startet forfra. Trods adskillige byggetekniske udfordringer valgte man at ombygge dem til et karakteristisk vartegn for den nye bydel i Københavns Nordhavn. Det vil man være glad for, når området er udbygget”.
Du kan læse meget mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri.
-kj