Byggeri og anlæg samler kræfterne om fremtidens udfordringer

Byggeri og anlæg samler kræfterne om fremtidens udfordringer

Hovedkontoret for den nye erhvervsklynge kommer til at ligge i Albertslund med filialer i Odense, Nørre Sundby, Næstved og på Lolland

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i sidste uge netop udpeget en ’erhvervsklynge for byggeri og anlæg’, og med erhvervsklyngen følger en ansøgning om penge fra de pågældende organisationer, som står bag samarbejdet, til at drive klyngen for.

Underdirektør Michael H. Nielsen fra DI Dansk Byggeri slår overfor BygTek fast, at en erhvervs klynge er et samarbejde mellem vidensinstitutioner, organisationer og virksomheder om at styrke innovationen i byggeriet og erhvervsudvikling for byggeriets mange små og mellemstore virksomheder:

– Klyngen skal prøve at klæde virksomhederne på med ny viden inden for bæredygtighed, cirkulær økonomi, digitalisering og udvikling af branchens mange virksomheder og de produkter, som branchen skal levere, siger Michael H. Nielsen.

Skal levere svarene
Det er altså ikke klyngen selv, der skal lave aktiviteterne, men den skal være en formidler, der skaber kontakt mellem virksomhederne og eksempelvis Teknologisk Institut og universiteterne:

- Samtidig skal erhvervsklyngen stå for bringe ny viden ud til virksomhederne, så de hele tiden er klædt på til de mange nye udfordringer, der kommer til erhvervet. Det gælder eksempelvis, hvordan vi bygger grønt og bæredygtigt. Hvordan vi leverer svarene på alle udfordringerne omkring cirkulær økonomi, som håndtering af affald og dokumentation af dette, siger han videre.

Fra flere til én streng
Erhvervsklyngeskal altså være formidler af viden mellem dem, der producerer viden, dem der har brug for viden, og i det hele taget skubbe på og løfte virksomhedernes vidensniveau, så de bliver klar til den efterspørgsel, der kommer de kommende år og i fremtiden.

BygTek peger på, at det er der i forvejen både organisationer og virksomheder, der tager sig af, men Michael H. Nielsen siger, erhvervsklynger er en enstrenget erhvervs- og innovationsaktivitet, hvor disse aktiviteter tidligere har været spredt ud på et hav af forskellige aktive aktører:

- Med den nye erhvervsklynge for byggeri og anlæg fusionerer vi fem nuværende organisationers til en. Det er med henblik på at gøre det meget mere enkelt for virksomhederne at vide, hvor de skal henvende, sig hvis de skal have hjælp til ny viden, siger han.

Mere for pengene
Han understreger dog, at det også er en måde at få mere ud af de penge, der bliver brugt på innovation i erhvervsudvikling i Danmark:

Der har været en del debat om hvor erhvervsklyngerne skulle placeres i landet, og ikke mindst Region Sjælland føler, at de er blevet forbigået.

Erhvervsklyngen inden for byggeri og anlæg får hovedkvarter i Albertslund lidt uden for København, men der bliver også afdelinger i Odense og Nørresundby. Desuden har kontoret i Albertslund filialkontorer på Lolland og i Næstved.

– Vi er optaget af at komme ud til tæt på de mange små og mellemstore virksomheder i hele landet, og det er blandt andet derfor, vi kører med tre kontorer i erhvervsklyngen for byggeri og anlæg, forklarer underdirektøren i DI Dansk Byggeri.

Åbner januar 2021
Men hvornår kan vi forvente at se resultater af det nye arbejde? Michael H. Nielsen forklarer, at man den 7. oktober får at vide, hvor mange penge der bliver til at drive den nye erhvervsklynge for.

Samtidig er man i gang med at lave vedtægter og udpege en bestyrelse, ligesom der skal ansættes en direktør.

Man skal også samle medarbejderne fra de parter, der fusionerer i den nye erhvervsklynge. BygTek peger på, at det lyder meget bureaukratisk, men til det siger Michael H. Nielsen:

– Vi skal jo have orden i måden, vi bygger det op på. Det skal være transparent, og det er offentlige midler, vi kommer til at forvalte. Der skal være troværdighed og gennemsigtighed i forhold til den måde, vi forvalter pengene. Vi forventer derfor at være klar til at åbne dørene januar 2021, og de næste par måneder kommer til at stå i etableringens tegn. Alt det arbejde går i gang nu, slutter Michael H. Nielsen

FAKTA
Følgende branche- og erhvervsorganisationer står bag klyngen:

BAT-Kartellet, Bygherreforeningen, DI Byg og DI Dansk Byggeri, Dansk Håndværk, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, SMV Danmark og TEKNIQ.

Lyt til hele interviewet med Michael H. Nielsen på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=4012

5/10 2020