Byggevirksomheder kan få kursus i kvalitetsledelse til halv pris- Formentlig vil også mange efter coronakrisen foretrække at tage kvalitetskurserne online, fordi det er nemmere at passe ind i en travl hverdag, siger Poul Feilberg

Byggevirksomheder kan få kursus i kvalitetsledelse til halv pris

Coronakrisen har gjort det nemmere og billigere for byggevirksomheder at komme på ISO 9001 kursus, da det nu kan tages online til halv pris, hvor man også sparer transport og udgifter til overnatning

Samfund - Uddannelse

Mens store dele af samfundet er gået online under coronakrisen, har det knebet lidt mere for udbydere af ISO 9001 kurser at gribe de digitale muligheder. Men nu kan byggebranchens virksomheder se frem til selv at kunne bestemme tid og sted for afholdelse af ISO 9001 kurser.

For en af kvalitetsbranchens mere udbydere, kursusvirksomheden Feicon, er nu klar med de første online selvstudiekurser inden for ISO 9001 kvalitetsledelse nogensinde.

- Corona-krisen har motiveret os til hurtigt at udvikle et online tilbud, mens der var lukket ned for de vanlige klassebaserede kurser. Men formentlig vil også mange efter coronakrisen foretrække at tage ISO 9001 kvalitetskurser som et online selvstudiekursus, fordi det er nemmere at passe ind i en travl hverdag, siger Feicons indehaver Poul Feilberg, som selv optræder på videoerne.

Feicon har både lanceret et endagskursus, hvor deltagerne bliver introduceret til ISO 9001 kvalitetsledelse, og et todages kursus, som kvalificerer deltagerne til at agere som intern auditor.

Koster kun det halve
Prisen på online kurser er kun omkring det halve af et traditionelt klassekursus. Desuden sparer deltagerne evt. udgifter til transport, kost og overnatning ude i byen, fordi deltagerne kan tage kurset fra kontoret eller hjemmefra.

Så i bedste fald er den samlede udgift til et online ISO 9001 kursus blot en tredjedel prisen på normale ISO 9001 klassekurser, selvom indholdet og varigheden er det samme.

25 års erfaring
Poul Feilberg har selv undervist i kvalitetsledelse samt været auditor i næsten 25 år og er oprindeligt uddannet lærer. Så han har ikke haft noget problem med selv at stå foran kameraet.

- Video er jo lidt anderledes end at stå direkte over for folk, så det er vigtigt at være tydelig og være ekstra omhyggelig med de passager i stoffet, som normalt volder mest besvær for deltagerne, siger Poul Feilberg.

Feicon har allerede haft de første deltagere igennem de nye online selvstudiekurser:

- Måske er det fordi folk efterhånden er så vant til, at alting foregår online. Men ingen af de hidtidige deltagere syntes, det var svært eller uoverskueligt at gennemføre kurset som et selvstudie. Til gengæld var flere meget tilfredse med, at de frit kunne vælge tid og sted at modtage undervisningen på, siger Poul Feilberg.

- jhn

Fakta: Om Feicon
Konsulenthuset Feicon har 25 års erfaring med ledelsesrådgivning, ISO-kurser og ISO-certificeringer og kender alle facetter af certificeringsprocessen, herunder vedligeholdelse, rådgivning, kurser og certificering. Feicon er selv certificeret efter ISO 9001, 14001, 45001 og 49001 standarderne.

8/6 2020