Danmark har udliciteret arbejdstilladelser til Polen og Litauen
Sidste år udstedte Polen 650.000 arbejdstilladelser til arbejdere fra tredielande – ikke nødvendig vis for at de skulle arbejde i Polen, men med adgang til hele EU.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
De fleste i Danmark har hørt om begrebet ’filippiner-finten’ fra transportsektoren med ringe arbejds- og lønforhold. Men nu er der opstået en ’Ukrainefinte’ i byggebranchen. Det mener i hvert fald SF's politiske ordfører Karsten Hønge.
Han siger til BygTek, at der er byggefirmaer, der benytter ’den samme dårlig idé’, som transportfirmaer netop benyttede, da de skulle have billige chauffører fra Filippinerne, Ukraine, Kasakhstan og Usbekistan, ind i EU:
Savede kattelem i døren til EU
- De savede en kattelem i døren ind til EU ved at lade et datterselskab i Polen eller i Litauen ansøge de lokale myndigheder om lov til at søge efter lønarbejdere i tredjelande. De fik så den tilladelse, og i det øjeblik, man har fået arbejdstilladelse i Polen eller Litauen, har man adgang til hele i U. Det er helt uholdbart, og nu har nogle byggefirmaer gennem de senere år benyttet nøjagtigt den samme finte, som i transportbranchen. De firmaer, der er på banen, har ikke egne firmaer i Polen eller Litauen, men de bruger de polske og litauiske firmaer med de pågældende arbejdere fra især Ukraine eller Hviderusland. Nogle af dem når slet ikke på noget tidspunkt at komme til Litauen eller Polen, men de sendes direkte videre til Danmark, fortæller Karsten Hønge
Automat med arbejdstilladelser ved ministerier
Han advarer mod, at Danmark reelt har udliciteret retten til at udstede arbejdstilladelser i Danmark til myndighederne i Litauen og Polen:
- Og det er en dårlig idé, for derovre udsteder de bare arbejdstilladelser. Der står nogle ’automater’ foran ministerierne og en kopimaskine på den anden side af muren. Så kommer arbejdsgiverne forbi automaterne og trækker bare arbejdstilladelser i det antal, de skal bruge og har lyst til. Sidste år udstedte Polen 650.000 arbejdstilladelser, og det var ikke for, at de pågældende skulle arbejde i Polen nødvendigvis. De skulle arbejde andre steder i EU, fortæller Karsten Hønge.
Arbejdstilladelser kun til de enkelte lande
Her burde den danske model vel umiddelbart sikre, at den slags ikke kunne foregå, men Karsten Hønge mener, at der skal andre ting til:
– Vi må gøre nogle forskellige ting, som kan lukke de huller. Det ene er, at EU må lave nogle aftaler i sine medlemslande om, at når man giver arbejdstilladelser, gælder de kun i det land, de er udstedt til. Det krav bør Danmark rejse i EU, og indtil det kommer på plads, må Danmark afsøge mulighederne for at meddele EU, at vi kun accepterer lønarbejdere fra tredjelande i Danmark, hvis der er en arbejdstilladelse fra Danmark. Det er ikke nok, at de har en arbejdstilladelse til Polen eller til Litauen, siger SF’s politiske ordfører.
Brug for mere kontrol
- Det er altså både et dansk og et EU-greb, der skal til. Men uanset, hvad vi finder på af alverdens midler, og hvad vi gør for at sømme den kattelem til, der er i døren ind til EU, er der brug for en meget stærk koordinerende indsats mellem politi, Arbejdstilsyn og skattemyndigheder. De skal meget mere ud og kontrollere forholdene, mener Karsten Hønge.
Og han tror ikke, at det hjælper, hvis EU indfører den mindsteløn, der er så meget diskussion om i øjeblikket:
–Skaderne er langt større end de få fordele, der kan være ved en mindsteløn. Selvfølgelig kan der være nogle fordele ved, at man decideret bryder loven, hvis man ikke betaler mindstelønnen. Men det, vi har at gøre med her, er firmaer, som man ikke bare kan håndtere ved at indføre en europæisk mindsteløn. Meget typisk overholder de pågældende firmaer jo heller ikke Arbejdsmiljøloven, selvom det er en lov, siger han videre.
EU-mindsteløn vil svække fagbevægelsen
Til gengæld advarer Karsten Hønge mod, at er ulemperne ved en mindsteløn er meget store ved, da det underminere det værktøj, som er helt afgørende i hele kampen mod social dumping, nemlig fagbevægelsen:
- Hvis EU får vedtaget en lov om mindsteløn, er jeg helt sikker på at vi kommer til at se en betydeligt svagere fagbevægelse, og det vil så svække kampen mod social dumping. Det vil ødelægge den danske model, som er så genial og i øvrigt i dagligdagen giver os så fantastiske fordele med kæmpe fremskridt i forhold til andre lande. Vi har en dynamik og en fleksibilitet på vores arbejdsmarked, som vi ikke skal risikere at sætte overstyr ved at vedtage en europæisk mindsteløn, slutter SF’s politiske ordfører.
Hør hele interviewet med Karsten Hønge på nedenstående link
