Dansk Håndværk er ikke bange for lillebrorrolleNiels Techen er ud over at være formand i SMVdanmark og Dansk Håndværk også ejer af en mellemstor virksomhedd syd for København

Dansk Håndværk er ikke bange for lillebrorrolle

Fusionen mellem Dansk Byggeri og Dansk industri skræmmer ikke Dansk Håndværk

Samfund

Af Dan Bjerring

Det er ikke kommet som den store overraskelse for formanden for SMVdanmark og Dansk Håndværk, Niels Techen, at Dansk Byggeri har valgt at tilslutte sig Dansk Industri.

Han siger blandt andet til BygTek, at han ønsker til lykke med samarbejdet, men samtidig at det styrker ham i troen på, at der er plads til en organisation som SMVdanmark – tidligere Håndværksrådet – der målrettet repræsenterer de små og mellemstore virksomheder:

- Der er ingen tvivl om, at det er de store virksomheder, som hører til i Dansk Industri, og det står derfor endnu mere klart, at der er brug for en organisation som både SMVdanmark og Dansk Håndværk, siger Niels Techen til BygTek.

Borgfred med 3F om mindstelønnen

Det er efterhånden en del år siden, at Dansk Håndværk skabte borgfred med 3F om mindstelønnen med indførelsen af et akkordafsavnstillæg, og Niels Techen er overbevist om, at det fortsat vil være muligt at forhandle sig frem til fornuftige overenskomstaftaler, selv om Dansk Håndværk ikke har samme økonomiske muskelkraft som Dansk Industri:

- Dansk Håndværk kommer i fremtiden til at stå endnu stærkere med de budskaber, som varetager de små – og mellemstore virksomheders interesser. Med akkordafsavnstillægget var vi med til at sikre en højere mindsteløn, der sikrede mod for stor ulighed mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft, og dermed også et skridt mod en slags kædeansvar, som forpligter d store virksomheder til at leve op til regelsættene på det danske arbejdsmarked og til at tage et ansvar, når tingene går galt, siger Niels Techen videre.

Sammenfaldende interesser
Han peger på, at det måske på nogle områder er nemmere som repræsentant for de små virksomheder at få en aftale i stand med 3F, fordi der er mange sammenfaldende interesser mellem ejerne af de små virksomheder, som der er mange af, og deres ansatte:

- Der er ingen tvivl om, at 3F er meget store, men der er ikke så stor forskel i en lille virksomhed på mester og svend. De er opsatte på at få tingene til at fungere til alles tilfredshed. Der tænkes i helheder på, hvordan dagligdagen hænger sammen, og der er 3F opsatte på at lave overenskomster, som er forskellige alt efter, hvem de har med at gøre, slutter Niels Techen.

Han er klar over, at organisationsverdenen er inde i en forankringsperiode, men samtidig at den nye situation byder mere på muligheder end begrænsninger.

12/2 2020
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år