Den danske byggebranche rammes af hård Brexit
Der er stor bekymring i dansk erhvervsliv over udsigten til en 'Brexit' uden en aftale, en såkaldt ’hård brexit’. Det vil ramme ikke mindst industrien og landbruget hårdt, men hvad med byggesektoren?
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Gunde Odgaard er sekretariatschef i BAT kartellet, og han er ikke i tvivl om, at den danske bygge- og anlægs sektor også bliver hårdt ramt af en hård brexit:
- Bygge- og anlægssektoren bliver ikke ramt ens, og den rammes nok heller ikke så hårdt, som andre erhverv og brancher kan blive. Men der er ingen tvivl om, at rådgivere som arkitekter og de rådgivende ingeniører får sværere ved at være på det engelske marked, hvor nogle af dem har haft gode forretninger. Man kommer også af med de fælles udbudsregler, og det gør, at man skal til at forholde sig til et nyt regelsæt på det engelske marked for de pågældende virksomheder, siger Gunde Odgard til BygTek.
Mere besværligt og dyrere
Han mener også, at det også rammer dem, der laver byggematerialer, fordi det bliver mere besværligt, og deres materialer måske bliver dyrere på det engelske marked, end de er i dag:
- Det er nok dem, der bliver ramt hårdest, først og mest direkte. I de udførende erhverv, hvor vores medlemmer er, handler det om, at giver den hårde brexit et tilbageslag i økonomien, også i den danske, har det en effekt på byggeriet. Det er nok den effekt, der er størst for vores medlemmer, at et økonomisk tilbageslag, som en hård brexit kan medføre, rammer os, siger BAT-chefen.
WTO har helt andre regler
Mange mener at det må kunne løses, fordi briterne også vil være omfattet af de internationale WTO-regler. Men det mener Gunde Odgaard ikke vil løse problemerne:
- Det er et helt andet regelsæt, end EU\'s indre marked, hvor der er helt fælles regler. WTO er grundlæggende ’et sæt af undtagelser og tilladelser’, man får og giver hinanden inden for WTO. Så selvfølgelig vil man kunne handle med England og levere serviceydelser, men det vil blive mere besværligt, og det vil sandsynligvis også blive dyrere, siger Gunde Odgaard, der mener, at briterne har haft ’et fuldstændigt vanvittigt syn på virkeligheden’:
- De har været helt uden for pædagogisk rækkevidde. Når en gammel konservativ kæmpe i England, som Michael Hesseltine, går ud og siger, at ’det er den farligste politiske beslutning’, der er truffet i fredstid i England, viser det med al mulig tydelighed, hvor desperat det er blevet derovre. Chris Patten der også er konservativ, siger om Boris Johnson, at han ikke er engelsk konservativ. Han er en engelsk nationalist, der er helt uden for terapeutisk rækkevidde. Boris Johnsons projekt handler om Boris og ikke en skid andet, siger Gunde Odgaard.
Vil ikke sætte indre marked over styr
Han erkender, at en af årsagerne til, at forhandlingerne har taget så lang tid, og at briterne ikke bare får en aftale, som der eksempelvis er indgået med Canada, skyldes, at der i EU er en vis nervøsitet for, at andre lande får samme idé, som briterne:
- Der er et indre marked, som fungerer på godt og ondt, og det vil man ikke sætte over styr på grund af, at England vil ud. Det vil være fuldstændig galimatias, og der, hvor England laver deres største fejltagelse, er, at de tror, at den tyske storindustri vil gå ud og forsøge at presse politikerne til at lave en aftale. Den tyske storindustri sagde for fire år siden, at det kan godt være, at englænderne vil ud, men de har trods alt 27 andre lande tilbage, og dem ønsker de at beholde i et fælles marked…
Mange forskellige aftaler
Kendsgerningen er dog, at EU-landene eksporterer mere til Storbritannien, end omvendt, men det ændrer ifølge Gunde Odgaard ikke på, at begynder man at nedbryde det eksisterende handelssystem og det indre marked, kan det hele skride:
- Det er jo ikke bare at give England end handelsaftale. Der er flere i andre modeller for handelsaftaler, hvor Norge er i den ene ende og reelt er fuldt medlem da EU på nær landbrug og fiskeri. Og ned til handelsaftaler med Sydkorea og Japan. Hvis man giver England noget, de andre ikke har, uden at få en modydelse, så er de aftaler så viseligt indrettede, at de kan gå ud og kræve det samme. Det er en Pandoras æske, de åbner. Og når Boris siger, at man gerne vil have en Canada-aftale, så skal man ikke glemme, at den aftale tog seks år at forhandle med et land, der ligner os utrolig meget. Det voldsomt komplekst, og ikke noget man bare lige gør. Der er ingen fribilletter, og det er der nogle af englænderne går helt galt i byen, slutter Gunde Odgaard
