Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig Vejle havnemiljø ved højvande. Foto: Jonas Bisp.

Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet

Store beslutninger om brugen af de danske havområder kræver, at eksisterende viden kan findes, sammenholdes og bringes i spil. Hidtil har information om marine data, systemer, standarder og indberetning været fordelt på flere forskellige steder.

Det skal den nylancerede Havplatformen.dk være med til at ændre.

Havplatformen fungerer som en fælles indgang til den eksisterende nationale datainfrastruktur og samler adgangen til relevante data, fagsystemer, standarder og vejledninger uden selv at rumme de marine data. Samtidig gør platformen det lettere at finde information om, hvor og hvordan nye marine data skal afleveres.

Det kan blandt andet være relevant i forbindelse med undersøgelser af havnatur, miljøvurderinger og planlægning af aktiviteter på havet, herunder vedvarende energi.

- Der findes allerede store mængder værdifulde data om havet. Med Havplatformen gør vi det lettere at finde den relevante viden, forstå, hvor data kommer fra, og se, hvordan nye data skal afleveres, så de kan bruges igen. 

- Det giver et bedre fælles grundlag for arbejdet med havnatur, miljøvurderinger og aktiviteter som havvind, siger Nils Høgsted, sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.

En central ambition med Havplatformen er at understøtte let adgang til mere ensartede og anvendelige marine data for alle, både på tværs af myndigheder, private aktører og forskere, sektorer og projekter. Platformen tydeliggør blandt andet nationale standarder, fælles regler og de autoritative steder, hvor data findes og afleveres.

For Tænketanken Hav er værdien blandt andet, at viden fra forskellige undersøgelser og aktiviteter på havet lettere kan bringes i spil på tværs.

- Der bliver indsamlet meget viden om havet i forbindelse med både naturindsatser, forskning og nye projekter. Jo lettere den viden er at finde og genbruge, desto bedre et fælles vidensgrundlag får de mange aktører, der arbejder med havet, siger Ditte Mandøe Andreasen, programchef i Tænketanken Hav.

Også for forskningen er adgangen til veldokumenterede og sammenlignelige data væsentlig.

- Marine undersøgelser er ofte omfattende og ressourcekrævende. Når overvågningsdata indsamles efter fælles standarder, dokumenteres grundigt og gøres let tilgængelige, kan resultater sammenstilles og genanvendes på tværs af projekter, geografiske områder og tidsperioder. 

- Det styrker både forskningen og grundlaget for robust rådgivning og videnbaseret forvaltning af havmiljøet, siger professor Karen Timmermann fra DTU Aqua.

Havplatformen er finansieret af midler fra Havnaturfonden og er udviklet i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Geus og Danmarks Miljøportal.

- Der bliver investeret betydelige ressourcer i at indsamle viden om havet. Derfor er det vigtigt, at data fra undersøgelser og projekter kan findes og skabe værdi igen. 

- Havplatformen er en del af Havnaturfondens arbejde med at styrke den fælles infrastruktur for marine data, siger Jane Hansen, kontorchef i Miljøstyrelsen, som er ansvarlig for Havnaturfonden.

Danmarks Miljøportal har samtidig været med til at videreudvikle de fællesoffentlige systemer VanDa og Naturdatabasen, så flere marine data kan gøres offentligt tilgængelige og indgå i den nationale datainfrastruktur.

Havplatformen skal løbende videreudvikles med blandt andet mere vejledningsmateriale, tekniske anvisninger og information om aflevering af marine data.

-dc

2/9 2026
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer