Driften hos modulbygger kører alene på vedvarende energi

Driften hos modulbygger kører alene på vedvarende energi

En CO2-reduktion på 20 procent og 100 procent vedvarende energi i driften er en del af bæredygtigheds-initiativerne hos leverandøren af modulære byggesystemer, Adapteo.

En CO2-reduktion på 20 procent, 100 procent vedvarende energi i driften og øget genbrug af moduler er en del af bæredygtigheds-initiativerne hos leverandøren af modulære byggesystemer, Adapteo.

Adapteo Group har offentliggjort sin bæredygtighedsrapport for 2024, hvor virksomheden redegør for fremskridt inden for miljømæssig performance, social værdiskabelse og ansvarlig virksomhedsdrift. 

Rapporten dokumenterer også fremskridt i forhold til social effektmåling og styrket ESG-rapportering – i tråd med de forventede krav i EU\'s CSRD-regulering.
I 2024 leverede Adapteo fleksible modulløsninger til omkring 250.000 slutbrugere – med fokus på uddannelse, pleje og lokalsamfundets infrastruktur. 

Samtidig faldt den samlede udledning af drivhusgasser med 20 procent og CO2-intensiteten pr. kvadratmeter blev reduceret med 25 procent.

Resultaterne er opnået gennem bl.a. implementeringen af opdaterede klimaregnskabsmetoder fra Science Based Targets initiative (SBTi) og en komplet livscyklusvurdering af Adapteos modulportefølje – begge vigtige skridt mod tredjepartsvalidering af virksomhedens klimamål.

-Årets resultater viser, at cirkularitet og CO2-reduktioner ikke blot er fremtidige ambitioner – de er en del af vores daglige drift. Implementeringen af SBTi-metoden, kombineret med en komplet livscyklusvurdering og dokumenterede reduktioner i CO2-intensitet, sætter os i en stærkere position til at træffe videnskabeligt funderede beslutninger, udtaler Dr. Lina K. Wiles, Chief Sustainability Officer hos Adapteo Group.

Måling af social værdi i praksis

I 2024 igangsatte Adapteo pilotprojekter med måling af social effekt på to nøgleprojekter i Tyskland og Sverige. 

Her blev økonomiske data kombineret med input fra interessenter for at få en bedre forståelse af de bredere samfundsmæssige fordele ved fleksible modulløsninger.

-Cirkularitet er en del af vores DNA. Det præger, hvordan vi bygger, hvordan vi leverer – og hvordan vi vokser, siger Johanna Persson, CEO hos Adapteo Group og uddyber:
-Vi fortsætter med at skalere en forretning, der både har samfundsmæssig relevans og kommerciel robusthed. Vores model – baseret på fleksibilitet, cirkularitet og lav CO2-udledning – viser sin styrke i nutidens marked. 

-kis

5/5 2025