Energiforbrug i bygninger faldet 16 procent på 27 år
Boligministeren slår fast, at Danmark er nået langt med at nedbringe energiforbruget i bygninger pr. kvadratmeter
Af Dan Bjerring
Christiansborg
I en kommentar til materialet fra NCC omkring at indføre en regulering af indlejrede drivhusgasser oplyser boligminister Kaare Dybvad Bek til Folketingets udvalg, at FNs miljøorganisation, UNEP i en rapport1 fra 2018 estimerer CO2 udledningen fra produktion af byggematerialerne udgør cirka 11 procent af de samlede, globale udledninger.
Dertil kommer 28 procent af de globale udledninger fra opvarmning af og energiforbrug i bygninger. Her understreges det dog, at energiforbrug til byggeprocessen i form af eksempelvis brændstof til maskiner og andet forbrug på byggepladsen ikke indgår i opgørelsen.
Ingen tilsvarende opgørelse i DK
Der foreligger ikke en tilsvarende opgørelse for byggeriets andel af de samlede udledninger i Danmark.
Men der foreligger tal for udledningerne fra opvarmning af og energiforbrug i bygninger, som udgjorde cirka 24 procent af de samlede danske drivhusgasudledninger i 2017. Derudover foreligger der tal for udledninger fra byggeprocesserne, som udgjorde cirka 2,7 procent af de samlede udledninger i Danmark samme år.
- I takt med, at drivhusgasudledninger fra opvarmning af og energiforbrug i bygninger falder, stiger den relative andel af udledningerne fra byggematerialer og byggeprocesser. I Holland har man valgt at adressere dette ved at fastsætte en grænseværdi for bygningers samlede miljøpåvirkning for nyt boligbyggeri og kontorbyggeri over 100 kvadratmeter, hvori byggematerialerne medregnes, oplyser Kaare Dybvad Bek.
Endnu ingen evaluering
Ifølge ministeren har Boligministeriet været i kontakt med de hollandske myndigheder, som oplyser, at der ikke er lavet en evaluering af effekten fra reguleringen omkring miljøpåvirkninger fra bygninger.
- I Holland vurderes det, at det største potentiale for at nedbringe drivhusgasudledninger fra bygninger på den korte bane vedrører en reduktion af energiforbruget til drift og opvarmning i eksisterende bygninger. Grænseværdien vurderes dog at få en større effekt over tid i takt med, at flere nye bygninger opføres, da energiforbruget i nye bygninger er lavt, og udledningerne fra materialerne derfor betyder relativt mere, forklares der i svaret til udvalget.
Stort fald i dansk energiforbrug
Ministeren slår dog fast, at Danmark er nået langt med at nedbringe energiforbruget i bygninger.
Energiforbruget til opvarmning af boliger er for eksempel faldet med cirka 16 procent pr. kvadratmeter fra 1990 til 2017:
- Bygningsreglementets energikrav skal medvirke til at mindske energiforbruget yderligere. I en vurdering af, om det vil være relevant at regulere miljøpåvirkninger fra bygninger i Danmark baseret på de hollandske krav, skal der tages stilling til, om de parametre, som er fastlagt på baggrund af politiske beslutninger i Holland, skal fastsættes på tilsvarende vis i Danmark, påpeger Kaare Dybvad Bek.
Brug for mere viden
Han mener samtidig, at der er gode erfaringer med livscyklusanalyser i Danmark, men der er fortsat en række spørgsmål, der skal afklares, før der kan fastsættes konkrete grænseværdier for bygningers samlede miljøpåvirkninger i Danmark:
- Der er brug for mere viden om både form og effekt af en grænseværdi, som den NCC foreslår. Det skal blandt andet afklares, hvilke livscyklusfaser og miljøpåvirkninger der skal medregnes i en grænseværdi, hvad forskellige bygningstypers forventede levetid skal fastsættes til, og hvilken effekt en grænseværdi ville have på muligheden for at anvende forskellige materialer, slutter ministeren.
Som et led i regeringens klimahandlingsplan er man i gang med at udarbejde en national strategi for bæredygtigt byggeri. I den forbindelse ses der på, hvordan klimaaftrykket fra byggematerialer kan nedbringes, og hvordan en bæredygtighedsklasse, som NCC også nævner, kan indgå i strategien.
