Erhvervsskole går online til Åbent HusModelhuse under opførelse. Foto: Tradium.

Erhvervsskole går online til Åbent Hus

Torsdag den 26. november åbner Tradium dørene til online Åbent Hus, hvor man kan få inspiration og tips til at vælge uddannelse

Pga. Covid-19 er det desværre ikke muligt for erhvervsskolen Tradium at holde et fysisk åbent hus, og derfor har man været nødt til at tænke kreativt. Åbent Hus er normalt en mulighed for at kigge nærmer på skolens rammer og faciliteter, men i år har Tradium i stedet samlet det bedste fra dagen i et online tilbud:

- Den 26. november mellem kl. 16 og kl. 19 sidder vores vejledere klar til at rådgive omkring studievalg, optagelseskrav og meget mere. Der sker over telefonen eller via onlinemøder på Teams, forklarer Pernille Dyrmose Nielsen, der er leder af Tradiums vejledningscenter, og fortæller, at vejlederne desuden er klar til at give en fysisk rundvisning, som kan bookes via skolens hjemmeside.

Her kan man også finde film og andet materiale om de forskellige uddannelser.

Onlinetilbuddet er delt op i tre sektioner, hvoraf den ene sektion omhandler EUD/EUX/EUD10, hvor man kan høre mere om erhvervsuddannelser som eksempelvis tømrer.

At deltage i Åbent Hus online kræver blot en computer, tablet eller lignende. Dog skal man hente appen ’Microsoft Teams’, hvis man vil tilgå onlinemøderne på sin mobil. Ved at gøre aftenen så tilgængelig som muligt, så er forhåbningen, at mange unge og deres forældre vil lægge vejen forbi Tradium i det virtuelle univers:

- At tage til Åbent Hus gør det nemt at snuse til de forskellige ungdomsuddannelser og møde vejledere og eleverne der går her. Samtidigt giver det også en tryghed for de unge at opleve mulighederne, fortæller Pernille Dyrmose Nielsen.

Se hele programmet her.

-kj

23/11 2020