Få kommuner benytter Grundkøbslåneordning
I et svar til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg oplyser indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek blandt andet, at den såkaldte ’Grundkøbslånsordning’ kun har ydet lån på i alt cirka 57 millioner kroner til to projekter
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det er en forsøgsordning, der blev vedtaget i 2015 og løber ind til 2025. Ordningen giver de store bykommuner med en markant befolkningstilvækst mulighed for at yde et ekstra grundkøbslån med henblik på etablering af almene boliger i boligområder, hvor grundudgifterne ikke muliggør byggeri af almene boliger inden for maksimumsbeløbet.
Grundkøbslånsordningen omfatter de fem største kommuner med den største forventede befolkningstilvækst - København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.
Adgangen til at yde et ekstra grundkøbslån er indtil videre kun blevet anvendt af Københavns Kommune, som har ydet lån på i alt cirka 57 millioner kroner til to projekter.
Integreret projekt
Det ene projekt er et såkaldt integreret projekt med både familie- og ungdomsboliger på Teglholmen, og det andet projekt vedrører udelukkende ungdomsboliger på Bryggens Bastion:
- Den begrænsede brug af ordningen skal formentlig tilskrives to forhold, herunder at grundpriserne i nogle af de omfattede kommuner stadig er på et niveau, som muliggør alment byggeri uden ydelse af grundkøbslån, og at kommuner med høje grundpriser - såsom København - i vid udstrækning stiller krav om almene boliger i nye lokalplaner, hvilket overflødiggør anvendelse af grundkøbslån, oplyser Kaare Dybvad Bek.
Benyttes i få tilfælde
På den baggrund forventer ministeren, at ordningen fremadrettet bliver benyttet i relativt få tilfælde:
- Imidlertid kan eksempelvis stigende grundpriser begrunde en øget interesse for og øget fremtidig anvendelse af ordningen, oplyser han videre.
Der peges på, at priserne på byggegrunde er markedsbestemte, og i alle kommuner varierer byggegrundenes pris med deres beliggenhed og attraktivitet:
- Om en grundpris er høj eller lav vil derfor være en vurdering, som afhænger af den konkrete anvendelse, lyder det videre fra ministeren.
Geografisk differentieret
Anskaffelsessummerne for almene boliger er underlagt geografisk differentierede maksimumsbeløb, som sætter en øvre grænse for huslejens størrelse. Den geografiske differentiering er begrundet i geografiske forskelle i byggeomkostningerne – herunder også i niveauet for grundpriserne.
Ifølge Kaare Dybvad bed sætter maksimumsbeløbet en barriere for anskaffelsessummens størrelse og dermed også for, hvor dyre grunde der kan bygges på:
- Der findes ikke en officiel statistik over grundpriser. Formentlig følger priserne på byggegrunde prisudviklingen på private ejendomme, idet der dog kan være lokale afvigelser. Konjunkturudsving i ejendomspriserne vil formentlig kunne genfindes i grundpriserne, oplyses det.
Beregning
Den gennemsnitlige grundkøbssum pr. kvadratmeter beregnes både ud fra det samlede areal af den købte grund og ud fra bruttoetagearealet af det almene byggeprojekt.
Den gennemsnitlige grundkøbssum pr. kvadratmeter beregnet ud fra bruttoetagearealet vil som udgangspunkt medføre en lavere grundprissum pr. m2 for byggeprojekter i flere etager. For byggeprojekter i ét plan vil grundkøbeprisen derimod som udgangspunkt blive højere, idet det kun er de bebyggede områder - og ikke udenomsarealerne - der medtages i bruttoetagearealet.
