Femernforbindelsen ændrer renteberegning

Femern A/S bruger nu konvergensprogrammets fremskrivning af den 10-årige danske statsobligationsrente som grundlag. I alle tidligere finansielle analyser siden 1999 er der anvendt en fast realrente på tre procent eller derover

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I et svar til Nye Borgerliges transportordfører, Mette Thiesen, redegør transportminister Benny Engelbrecht for årsagen til, at man i den seneste finansielle analyse af Femern Bælt-forbindelsen fra november 2020 har ændret beregningsmåde for renteberegningen.

Hun henviser i sit spørgsmål til, at man nu bruger konvergensprogrammets fremskrivning af den 10-årige danske statsobligationsrente som grundlag i beregningerne, mens man i alle tidligere finansielle analyser siden 1999 har foretaget beregninger med en fast realrente på tre procent eller derover.

Ministeren påpeger, at Femern A/S i sine finansielle beregninger hidtil har anvendt ’en forsigtig, generel forudsætning’ om en langsigtet realrente på tre procent for alle år, indtil Femern Bælt-forbindelsen er tilbagebetalt.

Markant lavere renter
Han forklarer videre, at infrastrukturselskaberne i Sund & Bælt-koncernen i mange år har lånt til renter, der er markant lavere end tre procent i realrente:

- I de seneste år er låntagningen endda sket til negative realrenter. Når man skal lave en finansiel analyse af et brugerbetalt projekt som Femern Bælt-forbindelsen, skal man anvende forudsætninger, der afspejler de forventninger, der er til de forskellige parametre, der har betydning for økonomien i projektet. Det gælder blandt andet renteniveauet. Samtidig afhænger de enkelte parametre – herunder det forudsatte renteniveau - i sagens natur af, hvilket stade projektet er på, oplyser Benny Engelbrecht.

Han understreger, at der er forskel på, om der laves en finansiel analyse af et projekt, hvor der først om mange år skal optages lån til at finansiere anlægsudgifterne, eller om projektet er i anlægsfasen, og der dermed konkret bliver optaget lån til at finansiere byggeriet.

Konservativt renteskøn?
Mette Thiesen ønsker også at vide, om det er transportministerens opfattelse, at man bør vurdere et stort statsligt infrastrukturprojekt som Femern Bælt ved et ’konservativt renteskøn’:

- Eller vurderer ministeren, at rentevolatilitet alene er et historisk fænomen, spørger Nye Borgerliges ordfører.

Ministeren slår fast, at beregningerne baseres på danske stats officielle renteskøn, hvor det forudsættes, at den 10-årige nominelle statsobligationsrente stiger fra -0,3 procent i 2020 til 4,5 procent i 2040 og er herefter konstant:

- Størstedelen af den samlede låntagning til projektet vil foregå under anlægsbyggeriets udførelse i perioden fra 2020-2029, hvor renten forudses at være lav. På længere sigt er der i den seneste finansielle analyse antaget rentestigninger, der vil medføre et højere renteniveau sammenlignet med de senere års renteniveau, lyder det fra transportministeren.

Ikke relevant
Det slås i øvrigt fast, at ’en forsigtig, generel forudsætning’ om finansieringsomkostninger på tre procent i realrente gennem hele projektets tilbagebetalingsperiode ikke længere vurderes relevant:

- Renteniveauet har de senere år været markant lavere end treprocent. Beregningerne viser blandt andet, at såfremt finansieringsomkostningerne i gennemsnit bliver 0,5 procentpoint højere, vil det betyde en forlængelse af tilbagebetalingstiden med fire år. I tilfælde af at den fremtidige låntagning til Femern Bælt-projektet hjemtages til et niveau svarende til den aktuelt lave rente, vil tilbagebetalingstiden kunne forkortes med otte år, oplyser Benny Engelbrecht.