Fjernvarme til Indre ByFjernvarmetunnelen, der strækker sig under vandet fra Islands Brygge til Kalvebod Brygge i København, er netop færdigboret og klar til installation af fjernvarmerørene.

Fjernvarme til Indre By

Tunnelboremaskinen Gertrud har netop set dagens lys igen, efter at have boret en 320 meter lang tunnel under Københavns Havn, der skal give Indre By klimavenlig fjernvarme

Entreprenørerne NCC Construction og Smet Group har nu boret en ca. 320 meter lang fjernvarmetunnel under Københavns Havn, som strækker sig fra Islands Brygge til Kalvebod Brygge.

Det er Hofor, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, der står bag projektet, som skal gøre det muligt at forsyne Indre By med klimavenlig fjernvarme fra det overskud, der i øjeblikket er i fjernvarmenettet på Amager.

- Vi er nu nået hele vejen fra Islands Brygge til Kalvebod Brygge i en dybde på 26 meter under havoverfladen. Dermed så boremaskinen Gertrud igen dagens lys, da vi forleden kunne hejse hende op af hullet og markere afslutningen på hendes møde med den københavnske kalk og flint, siger Søren Witt Andersen, områdedirektør i NCC.

En vigtig milepæl
Hofor og NCC gik forleden den første tur igennem tunnelen, der nu er klar til installation af selve fjernvarmerørene.

- Det er en vigtig milepæl for projektet, og vi er glade for, at vi nu er tættere på at bringe den klimavenlige fjernvarme til Indre By. Samtidig er det en vigtigt brik i ambitionen om at gøre København til den første CO2-neutrale hovedstad i verden i 2025”, understreger Søren Birch, projektdirektør i Hofor.

Når fjernvarmerørene er blevet installeret, anlægger NCC de to nedgangsskakte, der skal gøre det muligt at komme ned i tunnelen og vedligeholde rørene. Hele projektet forventes klar til fyringssæsonen starter i efteråret 2016, hvorefter københavnerne i Indre By vil kunne nyde klimavenlig varme.

Plads til teknikere
NCC og Smet har i alt boret ca. 6.500 ton jord væk. Den færdige tunnel er ca. 320 meter lang med en diameter på ca. tre meter. Det giver plads til både varmerør og en passage, hvor driftsteknikere kan komme til.

Fjernvarmetunnellen løber under havnen fra Islands Brygge lidt syd for Kulturhuset til Falck huset ved siden af Politigården på Kalvebod Brygge-siden.

Tunnelboremaskinen, der har boret i den københavnske undergrund, blev traditionen tro døbt, inden borearbejdet gik i gang. Maskinen fik navnet Gertrud, der betyder "spyddets styrke". Gertrud er 6,2 m. lang, 3,6 m. bred og vejer 100 ton. Boremaskinen har en motor, der er ligeså stærk som 4.000 motorer i en almindelig familiebil. Gertrud er nu sendt hjem til Belgien, hvor hun efter lidt ombygning skal ud på næste opgave.

-cmn


Tunnelboremaskinen Gertrud er en tung dame på 100 ton, der kræver særtransport, når hun er over jorden. (Foto: Sees Media)

3/2 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes