Flere byggepladser ruster sig mod strømsvigt

Flere byggepladser ruster sig mod strømsvigt

Strømafbrydelser kan forsinke byggeprojekter og koste dyrt – nu begynder byggebranchen at sikre sig med mobile nødstrømsanlæg

Det danske elnet er kommet mere under pres de senere år og det ser ud at fortsætte.

Med uro i Europa, stigende energiforbrug og flere meldinger om strømnedbrud i nabolandene vælger flere bygherrer og entreprenører nu at sikre deres byggepladser med nødstrømsanlæg. Hos Nordhavn Power Solutions oplever man netop nu en markant vækst i henvendelser fra byggebranchen, skriver virksomheden i en meddelelse.

-Byggepladser er afhængige af strøm til alt fra kraner og lifte til belysning, ventilation og sikkerhedsudstyr. Et strømsvigt kan betyde forsinkelser, ekstraudgifter – og i værste fald ulykker, siger Jørk Rudolph, CSO hos Nordhavn Power Solutions.

Byggepladser er sårbare – men kan beskyttes

Når strømmen går, går arbejdet i stå. Og dét er ikke bare et irritationsmoment – det er et reelt driftsmæssigt og økonomisk problem for byggeledere og bygherrer.

Et nødstrømsanlæg er derfor blevet en nødvendig del af forsyningsstrategien for mange større byggeprojekter.

-Vi ser flere cases, hvor strømforsyningen enten er ustabil eller ikke kan følge med behovet. I de tilfælde har vores anlæg gjort forskellen på stilstand og fremdrift. Et projekt bliver ikke færdigt til tiden, hvis strømmen ikke er der,” forklarer Jørk Rudolph.

De leverer flere forskellige typer af anlæg – alt fra 22 til 1.534 kVA samt backup-batteripakker, og tilbyder komplette løsninger, der nemt kan flyttes og skaleres efter behov. Nordhavn Power Solutions dækker ligeledes over hele landet med deres serviceteknikere, der kan rykke hurtigt ud ved fejl og strømsvigt.

-Vi hjælper med det praktiske – og sørger for, at byggepladsen ikke bliver sat på pause. Det skal være nemt og driftssikkert. Man skal ikke vente på strømmen – den skal bare være der,” siger Jørk Rudolph.

Selvom nødstrømsanlæg tidligere blev betragtet som et “nice to have”, ser Nordhavn nu et skifte i holdningen blandt bygherrer og entreprenører.

-Et nødstrømsanlæg er i dag lige så vigtigt som hegn, skurvogne og sikkerhedsudstyr. Det er virksomhedernes måde at preppe på. Det handler ikke kun om fremdrift – det handler også om ansvar. Når strømmen svigter, skal du stadig kunne levere, afslutter Jørk Rudolph.

-kis

14/8 2025