Flere unge har fået en læreplads- Det er godt, at der igen bliver indgået flere uddannelsesaftaler, men vi er ikke i mål. Endnu flere skal have en læreplads, for vi ved, at vi kommer til at mangle faglærte, siger Louise Pihl

Flere unge har fået en læreplads

I takt med at der kommer mere gang i hjulene, stiger antallet af lærepladser også. Ti procent flere end sidste år har indgået en aftale om en læreplads som fx murer, snedker eller struktør

Danmark er ved at komme op i fart, og det samme gør sig gældende for antallet af lærepladser. I årets første ti måneder er der indgået ti procent flere uddannelsesaftaler end på samme tidspunkt sidste år, viser tal fra Dansk Byggeri og Undervisningsministeriet. Det er særligt inden for fagene murer og snedker, hvor der er kommet flere lærepladser.

- Vi har haft nogle hårde år, hvor mange håndværksmestre har været nødt til at sige farvel til gode medarbejdere, og det betød selvfølgelig også, at det var svært at have både opgaver og økonomisk overskud til at ansætte lærlinge. Men viljen er der, og derfor ser vi nu en stigning, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Flere korte forløb
En del af stigningen skyldes, at der bliver indgået flere aftaler om korte lærlingeforløb frem for forløb, der dækker hele uddannelsesforløbet.

- De hårde kriseår har slidt på virksomhederne, og de er blevet mere forsigtige i forhold til at binde sig for flere af år af gangen. Men så længe de fortsætter med at tage lærlinge ind, så er det i praksis lige meget, om det er på en kort eller lang aftale, siger Louise Pihl.

Vi er ikke i mål
I alt har 11.700 elever i øjeblikket en læreplads i en virksomhed inden for byggeri eller anlæg, mens 1.400 er i skolepraktik.

- Langt de fleste af eleverne i skolepraktik kommer senere i forløbet ud i en virksomhed. Så fordi det ikke lykkedes i første omgang, betyder det bestemt ikke, at løbet er kørt, siger Louise Pihl og tilføjer:

- Det er godt, at der igen bliver indgået flere uddannelsesaftaler, men vi er ikke i mål. Endnu flere skal have en læreplads, for vi ved, at vi kommer til at mangle faglærte. Derfor skal vi sikre, at flere unge vælger at blive håndværkere, og at virksomhederne har gode vilkår for at tage lærlinge. Så kommer der flere lærepladser. Og det er klart, at håndværksmesteren skal have noget at lave, hvis han skal ansætte en lærling eller tre, siger Louise Pihl.

-jhn

4/1 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes