For meget dobbelt polsk bogholderi på danske byggepladser
Allerede inden de østeuropæiske lande blev optaget i EU's indre arbejdsmarked omkring 2005 lød der advarsler om, at det ville skabe problemer omkring social dumping.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Men såvel arbejdsmarkedets parter, som politikerne, afviste, at det ville give de store problemer, fordi den danske model for arbejdsmarkedet med aftalte overenskomster ville kunne klare at overkomme problemerne.
Fagbevægelsen ville i form af aktioner kunne gå ind og stoppe social dumping der, hvor det skulle forekomme.
SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, der selv er håndværker med en fortid i fagbevægelsen, siger til BygTek, at den seneste historie, hvor polske virksomheder indfrier en social klausul med krav om lærlinge ved at have polske lærlinge, som ikke arbejder i Danmark, men i Polen, ikke kommer bag på ham:
- Social dumping, eller det vi i byggebranchen ofte kalder ’det dobbelte polske bogholderi’, hvor man lader som om, man overholder nogle regler, men i virkeligheden ikke gør det, har været synligt i mange år, siger Karsten Hønge til BygTek.
Fantasifulde løsninger
Han mener trods alt, at der har været ’nogenlunde snor’ i forsøgene på social dumping:
- Selv om der har været nogle store udfordringer, og der har været pres på arbejdsmarkedet. Senest på en meget fantasifuld måde hvor man påstår, at der er lærlinge på en byggeplads i Odense, men i virkeligheden går de hjemme på et betonstøberi i Polen. Det kommer frem på forskellige måder, men sammenlignet med andre lande må vi konstatere, at vores organisationer - både fagbevægelsen, de fleste arbejdsgiverorganisationer og et stabilt politisk flertal - har været med på, at tingene skal kontrolleres. Det har været en kæmpe udfordring, fordi vi har haft en helt unik situation i Danmark med stærke fagforeninger og stærke arbejdsgiverorganisationer. De har besluttet at holde hånden under den danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor er det ikke gået helt så galt, som det kunne have gjort. Det er galt nok, men ikke så galt som det kunne have været, siger SF’s politiske ordfører.
Fikumdik skal bekæmpes med hakkejern
Der har blandt andet været eksempler på, at udenlandske byggevirksomheder har underbetalt deres medarbejdere, lade dem overarbejde uden tillæg, eller taget tårnhøj betaling for indkvartering som en del af lønnen:
- Det er netop, hvad vi forstår ved det dobbelte poetiske bogholderi, uanset hvor det kommer fra. Det kan være både Bulgarien, Italien eller Rumænien. Men der er også danske mellemhandlere, der praktiserer det. Hvad der ikke er lavet af fikumdik af lidt for kreative arbejdsgivere og mellemhandlere, det er næsten uendeligt. Derfor skal vi være over social dumping med et ’hakkejern’ fordi det hele tiden viser sig i en ny form og i et nyt ansigt. At kæmpe mod presset på det danske arbejdsmarked er ligesom at skovle sne, mens det stadig sner, siger han videre.
Social dumping er pjat?
Karsten Hønge peger på, at der er forskel på, hvor vigtigt visse arbejdsgiverorganisationer betragter kampen mod social dumping:
- Det ser man tydeligst i transportbranchen, hvor den ene store arbejdsgiverorganisation nærmest synes, at det er pjat at snakke om social dumping, mens den anden arbejdsgiverorganisation synes, at det er et meget alvorligt problem. Men jeg oplever mange firmaer og arbejdsgiverorganisationer, der tager problemet alvorligt. De kan nemlig også se, at passer vi ikke på, er det ikke kun lønarbejderne, det går ud over, men også gode, seriøse virksomheder, der ønsker en fair og lige konkurrence. Det er meget svært at konkurrere med firmaer, hvis de kan gå under niveau, siger Harsten Hønge.
Italienere løber med store entrepriser
I øjeblikket er italienerne meget fremme i skoene, når det gælder om at sikre sig store entrepriser i Danmark:
- Det er jo ikke noget, der kun foregår i Odense, men på mange offentlige byggepladser, hvor vi bruger skattekroner på at opføre eksempelvis sygehuse, og hvor der løbes om hjørner med myndighederne. Man tror måske, at der er lavet en aftale med sociale klausuler i forhold til overenskomstmæssige lønninger, og arbejdsforhold og lærlinge. Men man følger ikke op på det. Det er den anden del, som er mindst lige så vigtig, som at få sociale klausuler i entreprisen. Nemlig at man foretager en meget nidkær kontrol af, om klausulerne opfyldes. Jeg har oplevet at komme ud på arbejdspladser, hvor man erkender, at bygherrerne i det offentlige ikke tjekker, om klausulerne bliver overholdt. Der er to byer i Danmark, der er gået foran. Den ene er Odense, og den anden er København. De har lavet særlige indsatsgrupper, der kommer ud på byggepladserne og tjekker forholdene. De styrket samarbejdet mellem politiet, skattemyndighederne, Arbejdstilsynet og fagforeningerne. Der er altså nogle byer hvor det er lykkedes, siger Karsten Hønge.
To ministre i samråd
Han har sammen med andre partier kaldt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og erhvervsminister Simon Kollerup i samråd om sagen med de manglende danske lærlingepladser på byggeriet i Odense:
- Det er nødvendigt både at have erhvervsministeren og undervisningsministeren i samråd, fordi vi har brug for at få slået fast, hvad offentlige bygherrer kan ønske af klausuler i kontrakterne. Ser ministrene et problem i forhold til, hvad vi kan tillade os i forhold til EU omkring krav om danske lærlinge på danske arbejdspladser, må de løse det. At finde udenlandske lærlinge, der fuldstændig skal have en uddannelse, der svarer til den danske, bliver nok svært at finde, slutter SF’s politiske ordfører.
