For meget fokus på pris i det offentliges udbud

For meget fokus på pris i det offentliges udbud

Dansk Infrastruktur savner større ansvar hos offentlige bygherrer, eksempelvis Vejdirektoratet, når det gælder blandt andet overholdelse af Arbejdsmiljøloven på offentlige byggerier

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Byggeriet af den nye Storstrømsbro er dårligt kommet i gang, før det regner ned med arbejdsmiljøsager, hvor Arbejdstilsynet ifølge 3F’s Fagbladet har givet hele 68 påbud og strakspåbud til de italienske entreprenører inden for det første år.

Dermed følges tendensen fra flere andre store byggerier, hvor udenlandske entreprenører har vundet udbuddet.

Arbejdsulykker og social dumping optræder nærmest som ’dagens uorden’, og BygTek har derfor spurgt branchedirektør Henri Friis fra Dansk Infrastruktur, om danske entreprenørfirmaer reelt taber licitationerne, fordi de i modsætning til udenlandske konkurrenter indregner danske løn- og arbejdsforhold i tilbuddene.

Udbyderne bestemmer udbud
Henrik Friis peger på, at det offentlige selv har en del af skylden i den måde, byggeopgaverne udbydes:


- Der er i Danmark en tradition for, i modsætning til mange andre lande, at køre en tradition med meget fokus på priskonkurrence og mindre på kvalitet, der eksempelvis kunne indebære ’grønne parametre’ og forhold omkring arbejdsmiljø. Når der er meget fokus på kun prisen, er det ikke altid, de danske entreprenører kan være med. Det er op til udbyderne, bygherrerne, hvordan de ønsker, at deres udbud skal være, siger Henrik Friis.

Uvidenhed er ingen undskyldning
Henrik Friis understreger, at også udenlandske byggefirmaer skal overholde de danske regler for eksempelvis sikkerhed og arbejdsmiljø.

Han peger dog samtidig på, at de udenlandske entreprenører ikke altid ved nok omkring de danske forhold, når det gælder sikkerhed og arbejdsmiljø:

- Så kommer Arbejdstilsynet og giver påbud omkring manglerne. Det er ingen undskyldning, men måske en forklaring på, at udenlandske virksomheder måske ikke ved nok om danske forhold, siger branchedirektøren videre.

Efterlyser mere aktiv rolle
Han vil ikke sige, at det er ukendskab til danske forhold, der gør, at de udenlandske entreprenørvirksomheder kan afgive billigere tilbud på licitationerne, men han efterlyser de danske bygherrers ansvar:

- De har også et ansvar for, at arbejdsmiljøet er i orden på byggepladsen. Det er på Storstrømsbroen Vejdirektoratet, og hvad gør de for at følge op på en situation, hvor der er givet så mange påbud? Vejdirektoratet må spille en aktiv rolle og sørge for, at deres entreprenører lever op til reglerne, lyder opfordringen fra Henrik Friis.

Vanskeligt at danne konsortier
Det er dog ikke kun udenlandske entreprenører, der løber med de store byggerier. Henrik Friis henviser til Femernforbindelsen, som Aarsleff er involveret i.

Men såvel Storstrømsbroen, Metroen og den nye fjordforbindelse ved Frederikssund er bygget af udenlandske entreprenører:

- Det er også volumen, der gør, at danske virksomheder ikke kan byde alene på så store projekter. Så kan virksomhederne gå sammen i konsortier, men det er meget vanskeligt i Danmark, hvor konkurrencelovgivningen fortolkes strammere end i andre EU-lande. Derfor kan det i andre lande være lettere at danne konsortier og dermed også være i stand til at byde på danske opgaver, slutter Henrik Friis.

Lyt til hele interviewet med Henrik Friss på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3760&T=For meget fokus på pris i det offentliges udbud

23/10 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år