Fordyrelse på 2,4 milliarder gav ikke bedre byggeri
Statsrevisorerne har offentliggjort deres beretning over byggeriet af Niels Bohr bygningen, og den rummer ikke uventet en sønderlemmende kritik af manglende økonomisk styring af projektet.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det bemærkes blandt andet, at Rigsrevisionen vurderer, at Transport- og Boligministeriet har haft en ’meget utilfredsstillende styring af ændringer i byggeriet af Niels Bohr Bygningen’.
Konsekvensen har været, at den mangelfulde styring af ændringer undervejs i byggeriet har bidraget til den samlede fordyrelse på cirka 2,4 milliarder kroner, som ’ikke har ført til forbedringer af bygningens kvalitet’:
- Desuden har manglerne i styringen af de gennemgåede ændringer bidraget til forsinkelsen på cirka fire år, der blandt andet har medført, at de ønskede gevinster for forskning og uddannelse indtil videre er udeblevet, hedder det videre i beretningen.
Ikke fastlagt projektgrundlag
Statsrevisorerne mener desuden, at Bygningsstyrelsen ikke har sikret, at bygningens oprindelige projektgrundlag var tilstrækkeligt fastlagt:
- Bygningsstyrelsen sikrede ikke, at alle brugerkrav og besparelser, som blev indarbejdet i projektet, var fuldt afklaret med Københavns Universitet, inden projektforslaget blev godkendt. Det betød, at det godkendte projektforslag indeholdt en række væsentlige forhold omkring bygningens indhold og funktionalitet, som ikke var afklaret, blandt andet omfanget af laboratorieudstyr og ventilationshastigheden i lugeåbningen af bygningens stinkskabe…
Manglende grundlag
Forholdene har medvirket til, at Niels Bohr Bygningen er blevet fordyret og forsinket, idet den manglende afklaring har ført til væsentlige ændringer.
Bygningsstyrelsen har ikke sikret, at beslutninger om ændringer i byggeriet er truffet på et tilstrækkeligt grundlag
Bygningsstyrelsen har ikke haft nedskrevne forretningsgange for ændringsstyring i projektet.
Bygningsstyrelsen har desuden ikke haft en konsistent og gennemsigtig brug af tillægskontrakter til styring af væsentlige ændringer.
Ud af fem gennemgåede ændringer har Bygningsstyrelsen indgået tillægskontrakter for tre ændringer. Der er ikke indgået tillægskontrakter for de resterende to ændringer.
Større ændringer uden tillægskontrakt
Bygningsstyrelsen har eksempelvis ikke i alle tilfælde vurderet de samlede konsekvenser, herunder de forventede driftsomkostninger:
Der gøres desuden opmærksom på, at Bygningsstyrelsen har gennemført to større ændringer i byggeriet uden tillægskontrakter - ændringen af stinkskabsleverandør og ændringen af ventilationskanaler fra stål til PVC - og har i grundlaget for begge ændringer væsentligt undervurderet konsekvenserne for byggeriets økonomi og tidsplan.
Fire måneder uden fremdrift
Bygningsstyrelsen skønnede blandt andet, at ændringen af stinkskabsleverandør ville medføre direkte omkostninger for cirka 50 millikoner kroner, men styrelsen beregnede ikke, hvilke merudgifter til forsinkelser ændringen kunne medføre.
Ændringen har foreløbig medført en fordyrelse på cirka 220 millioner kroner. Af dem skyldes cirka 200 millioner kroner en forsinkelse som følge af en langvarig dialog mellem Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet om placeringen af stinkskabene i bygningen.
- Den langvarige dialog førte til, at der i cirka fire måneder ikke var fremdrift i forhold til placeringen af stinkskabene, hvilket bidrog til forsinkelsen af byggeriet, noterer statsrevisorerne.
Dialogbaseret aftalemodel slog fejl
Når Vejdirektoratet efter overtagelsen af bygherreansvaret ikke kunne lægge en holdbar tidsplan, skyldes det blandt andet kompleksiteten i nogle af ændringerne i byggeriet, der er mere end ét år forsinket i forhold til den tidsplan, som Vejdirektoratet fremlagde efter overtagelsen.
Transport- og Boligministeriet har oplyst, at Bygningsstyrelsens utilfredsstillende ændringsstyring i høj grad er en følge af ’den dialogbaserede aftalemodel, der gælder for byggeriet.
Aftaleformen betyder, at Bygningsstyrelsen – modsat en normal bygherre – ikke kan forpligte kunden på at indgå en aftale om ændringer, men er henvist til at føre dialog, indtil der opnås enighed.
Pest eller kolera
Det har ført til langvarige processer, hvor Bygningsstyrelsen flere gange har måttet vælge mellem enten at videreføre byggeriet uden en formel aftale om en ændring eller at sætte byggeriet i stå, indtil den formelle aftale foreligger.
- Rigsrevisionen finder, at Bygningsstyrelsen, uanset hvilke rammer Niels BohrBygningen opføres inden for, burde have sikret mere fuldstændige beslutningsgrundlag for de to ændringer, der ikke er indgået tillægskontrakter for, konkluderes det.
Statsrevisorerne udtaler
- Vi kritiserer, at byggeriet af Niels Bohr Bygningen er blevet væsentligt forsinket og fordyret. De ønskede gevinster ved byggeriet er indtil videre også udeblevet. Det skyldes dårlig styring af især ændringer af byggeriet undervejs, og at der fra start har været uklarheder om bygningens indhold og funktion, blandt andet laboratorieudstyr og ventilation…
