Fredericia før - nu og i fremtidenFredericia Kommune har aktuelt gang i tre byudviklingsprojekter, der går under titlerne Gang i Byen, Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia og Kanalbyen – FredericiaC.

Fredericia før - nu og i fremtiden

Torsdag den 1. oktober fejrer Fredericia Arkitekturens Dag 2015 ved at stille skarpt på byens historie, nutid og fremtid med udgangspunkt i tre byudviklingsprojekter

En byvandring i Fredericia i forbindelse med Arkitekturens Dag den 1. oktober tager deltagerne med forbi de nye byrumsmøbler og grønne byhaver, der bl.a. skal bidrage til en mere levende bymidte i den gamle Fæstningsby.

Byvandringen kommer forbi flere af de bygninger, der med støtte fra Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia, er blevet nænsomt istandsat med blik for historien og den oprindelige arkitektur. Arrangementet slutter med et besøg i FredericiaC – den nye kanalbydel ved den gamle havn, der skal danne ramme om Fredericias fremtid.


Byvandringen kommer forbi flere af de bygninger, der er blevet nænsomt istandsat med blik for historien og den oprindelige arkitektur.

Fredericia Kommune har aktuelt gang i tre byudviklingsprojekter, der går under titlerne Gang i Byen, Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia og Kanalbyen – FredericiaC.

Solbænken med plantekasser, som er en del af ’Gang i byen’, er bl.a. opstillet i Vendersgade, mens området omkring Riddergade/Danmarksgade, der lokalt er kendt som Ridderborg har fået sit spir tilbage med støtte fra Bevaringsfonden. Et andet byudviklingsprojekt er Oldenborghaven, et rekreativt og grønt byrum, der samtidig skal være med til at klimasikre Fredericia bymidte.

Tid og sted: Arkitekturens Dag 2015 i Fredericia afholdes torsdag den 1. oktober med start kl. 17.00. Mødested: Rådhuspladsen, Gothersgade 20, 7000 Fredericia. Tilmelding ikke nødvendig.

-cmn


Solbænken med plantekasser, som er en del af ’Gang i byen’, er bl.a. opstillet i Vendersgade. (Foto: Fredericia Kommune)

18/9 2015