Færre klager over håndværkerens arbejdeSidste år handlede 38 procent af klagesagerne om træarbejde, mens murerarbejde og køkkener fyldte henholdsvis 25 og 14 procent.(foto:jhn/arkiv)

Færre klager over håndværkerens arbejde

Byggeriets Ankenævn modtog sidste år 693 klagesager. Det er et fald på 48 sager i forhold til 2018, og det laveste antal i tre år. Det er cirka hver tredje boligejer, der får helt eller delvist medhold

Samfund - Håndværk

Byggeriets Ankenævn behandler klager fra private boligejere over arbejde udført af blandt andet tømrere, murere, køkkenmontører, anlægsgartnere og gulvmontører. Antallet af sager er faldet de seneste år, og ikke overraskende handlede 38 procent af klagesagerne om træarbejde, mens murerarbejde og køkkener fyldte henholdsvis 25 og 14 procent.

- Det glæder os, at antallet af sager er faldet med seks procent fra 2018 til 2019. Og selv om man skal være forsigtig med at tolke på udviklingen et enkelt år, så kan faldet være et udtryk for, at byggeboomet nu er toppet, og at stigningen i byggeriets omsætning og vækst flader ud, siger sekretariatschef i Byggeriets Ankenævn Louise Larsen.

Københavnerne klager mest
Langt de fleste sager kommer fra boligejere i Region Hovedstaden, der sidste år stod for 46 procent af klagerne. Mens nordjyderne ligger klart i bund med seks procent af klagerne. Syddanmark tegner sig for 19 procent, Midtjylland for 16 procent og Sjælland for 13 procent af klagerne. En fordeling, der ikke kommer bag på Byggeriets Ankenævn.

- Den geografiske fordeling er stort set den samme som i årene før og afspejler til en vis grad den procentvise fordeling af boliger. Men en forklaring på, at hovedstaden topper, kan også være, at boligejerne her har flere penge mellem hænderne og derfor får lavet mere arbejde på deres boliger, end det er tilfældet i resten af landet, siger Louise Larsen.

36 procent af klagerne får medhold
Flere kriterier skal være opfyldt, for at en forbruger kan få behandlet en sag ved Byggeriets Ankenævn. Og mere end halvdelen af de sager, nævnet afsluttede sidste år, blev da også enten afvist eller henlagt. Mens klagerne fik helt eller delvist medhold i 36 procent af de afsluttede sager.

- Når en sag bliver afvist, kan det for eksempel skyldes, at klageren er en forening og ikke en privat forbruger. Og vi må også i flere sager konstatere, at den aftale, forbrugeren har lavet med virksomheden, er så dårligt dokumenteret, at nævnet ikke kan behandle sagen. De tvister må afgøres ved domstolene, siger sekretariatschef Louise Larsen, Byggeriets Ankenævn.

-jhn

Fakta om Byggeriets Ankenævn
Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn hvis vedtægter er godkendt af Erhvervsministeriet. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet Tænk, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri. Alle virksomheder der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken Anke Foreningen, Vinduesindustrien, Danske Kloakmestre eller Gulvbranchen er forpligtede til at deltage i en sagsbehandling ved ankenævnet.


19/2 2020
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år