Fusionsbyggeri til 3FTilbygningen er tegnet af Entasis og bygges af Skou Gruppen. Derfor var Skou Gruppens direktør, Martin Skou Heidemann, på podiet og holdt tale for håndværkerne.

Fusionsbyggeri til 3F

Københavnske fagforeninger markerer rejsegilde på den nye tilbygning, der kommer til at forbinde 3F Københavns to bygninger i Nordvestkvarteret i København til fælles domicil

I oktober 2015 tog entreprenørvirksomheden Skou Gruppen det første spadestik til 3F Københavns nye tilbygning.

Nu er bygningens betonkonstruktion opført, og tagkonstruktionen er færdig. Derfor er der netop holdt rejsegilde, hvor bl.a. byggeriets håndværkere, formænd og byggeledere samt repræsentanter fra Skou Gruppens ledelse og 3F København deltog.

-Selvom tilbygningen har vist sig at være svært at bygge, så kan vi allerede se, at resultatet bliver et rigtig flot hus. Derfor vil jeg gerne sige mange tak til alle de håndværkere, der deltager i at opføre tilbygningen til vores medlemmer. Uden jeres indsats var det her kun blevet nogle streger på et stykke papir og ikke den flotte bygning, som er ved at tage form, sagde Helge Geest, økonomisk ansvarlig i 3F København, i sin tale til rejsegildet.

Entasis har tegnet
Rejsegildet markerede ikke kun, at byggeriet af den nye tilbygning er mere end halvvejs. Det markerede også fusionen mellem de københavnske afdelinger af fagforeningerne 3F Hotel & Restauration, 3F Industri & Service og Lager, Post & Servicearbejdernes Fagforbund, der blev sammenlagt til 3F København tilbage i 2013.

Efter fusionen stod 3F København bl.a. med to ejendomme i Nordvestkvarteret i København, der ligger side om side på henholdsvis Peter Ibens Allé 27 og Rentemestervej 60. Det er disse bygninger, der nu forbindes med tilbygningen, der er tegnet af Entasis, og som bygges af Skou Gruppen.

Tilbygningen står i rå beton og er sammenbygget med de to eksisterende bygninger. Med tiden skal der vokse grøn beplantning op ad den rå beton.

Færdig primo august
Tilbygningen bliver ny hovedindgang og forbinder alle etager mellem de to naboejendomme, så det bliver ét stort samlet hus for 3F Københavns medlemmer og medarbejdere. 

- Næste skridt er tilbygningens indmad såsom el, ventilation, VVS og indretningen af tilbygningen, og de forskellige fag netop er startet på deres del af arbejdet, forklarer byggelederen fra Skou Gruppen, Kevin L. Pedersen. Han tilføjer, at byggeriet forventes færdigt primo august.

Tilbygningen består af to etager, hvor der etableres kontorer og mødelokaler på 1. og 2. sal. Fra anden sal bliver der udgang til en tagterrasse. Inde i bygningen beklædes dele af den rå beton med birketræsfinér for at give et lyst udtryk. 

-cmn


Til rejsegildet holdt blandt andre 3F Københavns økonomiansvarlige Helge Geest (th) tale, ligesom Skou Gruppens direktør, Martin Skou Heidemann (tv), der er entreprenør på byggeriet.

9/5 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes