Glade medarbejdere gavner firmaetHvert år afholder OKNygaard et forårsmøde over to dage for hver af de to forretningsområder Anlæg og Grøn Drift.

Glade medarbejdere gavner firmaet

Engagerede og dygtige medarbejdere er anlægsgartnerfirmaet OKNygaards vigtigste aktiv. Derfor investerer virksomheden løbende i udvikling af de ansatte gennem kurser, efteruddannelse et godtd arbejdsmiljø

Engagerede og dygtige medarbejdere med et smil på læben giver tilfredse kunder. Det er ledelsen i OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner klar over, og grundarbejdet med tilfredse kunder starter i virksomheden, hvor personalepleje er højt prioriteret.

- Vi ønsker at styrke og dygtiggøre vores medarbejdere, og indsatsen omkring deres faglige udvikling betragter vi som en investering. Vi tror på, at glade og tilfredse medarbejdere gør et godt stykke arbejde, og det kan vores kunder mærke - det er vigtigt for os, at kunderne er glade, og at vi leverer den vare, vi har lovet, siger direktør i OKNygaard Holger Hansen.

Hvert år holder OKNygaard medarbejderudviklingssamtaler og lederudviklingssamtaler, blandt andet fordi det ifølge Holger Hansen er vigtigt, at både ledere og medarbejdere udvikler sig løbende.

Parat til nye markeder
- Vi tilstræber en høj grad af omstillingsparathed hos medarbejderne - markedet ændrer sig konstant, og vi skal være i stand til at følge disse ændringer og samtidig følge markedets og branchens udvikling”, forklarer Holger Hansen.

- Vi tager en snak med vores medarbejdere for at undgå, at de ikke føler sig udfordret og søger væk fra noget, der er godt - nogle er måske ikke bevidste om, at vi kan tilbyde dem andre muligheder.

- For eksempel har vores medarbejdere mulighed for at skifte fra arbejdsområdet Grøn Drift til arbejdsområdet Anlæg eller omvendt. Vi har medarbejdere, der har været hos os i rigtig mange år, og flere af dem er ufaglærte. Alle vores medarbejdere har mulighed for at få deres egen, individuelle udviklingsplan, og vi spørger ind til, om de har lyst til at arbejde med et andet område eller lyst til at tage et kursus og få et svendebrev på deres kompetencer, tilføjer direktøren

Talentudvikling og dynamik
Talentudvikling er et andet af OKNygaards fokusområder. Det er vigtigt for virksomheden at spotte talenterne, så talentet ikke går til spilde.

- Vi skal holde øje med, hvad talentfulde medarbejdere kan drive det til. En medarbejder med et særligt talent kan for eksempel indgå som trainee og se formanden over skulderen i en periode. Det er guld værd, når vi kan trække talenterne fra vores egne rækker, for vi ser gerne, at de bliver længe hos os, fortæller Holger Hansen.

Hvert år afholder OKNygaard  et forårsmøde over to dage for hver af de to forretningsområder Anlæg og Grøn Drift. Formålet er at dygtiggøre medarbejderne og styrke og udvikle kulturen i virksomheden, hvilket OKNygaard vægter højt.

Forårsmøderne byder på socialt samvær, forretningsforståelse, udendørs samarbejdsøvelser, der kan kobles på hverdagens arbejdsopgaver og en fælles forståelse af at være en del af noget større. Til daglig ser medarbejderne hinanden på arbejdspladsen, men på forårsmøderne er de med i en anden og større sammenhæng, og det giver en helt særlig dynamik på tværs af OKNygaards ni adresser.

-cmn

18/5 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes