Grænsekontrol kan true væksten- Når jeg ser på, hvor meget de åbne grænser har betydet for udviklingen af Sønderjylland, bekymrer det mig, at man er nødt til at lukke dem, siger Palle Thomsen

Grænsekontrol kan true væksten

Danske Byggecentre frygter mangel på arbejdskraft og mindre vækst, hvis grænsekontrollen får grænsependlere til at opgive arbejdslivet i Danmark

Brancheforeningen Danske Byggecentre efterlyser, at regeringen har en klar plan for, hvordan man vil kompensere for de økonomiske konsekvenser af grænsekontrollerne – i begge ender af landet. For begge dele af landet vil blive ramt på væksten, fordi grænsependlere vil søge væk fra Danmark pga. det øgede tidsforbrug og kompleksiteten med at krydse grænserne.

- Vi er fortsat optaget af, at regeringen også passer på væksten. Og dermed bekymrer det os, at regeringen ikke melder ud, hvordan man i givet fald vil håndtere den økonomiske problematik, der opstår, hvis grænsekontrollerne ender med at bestå så længe, at pendlerne ser sig om efter arbejde i deres hjemland, og dermed efterlader ubesatte stillinger i Danmark, siger Palle Thomsen, adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre.

15.000 Øresundspendlere ramt
Danske Byggecentre anslår, at der alene mellem Danmark og Sverige dagligt krydser omkring 15.000 arbejdstagere. Hvis denne pendling i en længere periode fortsætter med at blive kompliceret og forlænget af ID-kontrol, må man umiddelbart forvente, at det vil føre til, at de nuværende pendlere søger beskæftigelse i hjemlandet, og dermed mister Danmark vital arbejdskraft – med økonomisk nedgang til følge.

Regional udvikling kan blive sendt tilbage til start
Udvikling og forenkling af pendlervilkårene har været en dagsorden i flere årtier – både i København og omkring den dansk/tyske grænse. Og særligt i Sønderjylland hvor der tidligere var to udkantsområder, er det lykkes at forandre området omkring grænsen til et dynamisk fællesmarked.

- Når jeg ser på, hvor meget de åbne grænser har betydet for udviklingen af Sønderjylland, bekymrer det mig, at man er nødt til at lukke dem. Jeg er oprigtig bekymret for, at de tyske arbejdstagere hurtigt vil finde andre steder at arbejde – hvilket naturligvis vil gå ud over væksten i Danmark, men i særdeleshed hæmme den regionale udvikling i Sønderjylland, siger Palle Thomsen.

Regeringen må følge op med vækstinitiativer
Såfremt det viser sig, at grænselukningerne fortsætter i en længere periode, må regeringen ifølge Danske Byggecentre anvise ekstraordinære tiltag, der bibeholder det økonomiske momentum, der i dag er i grænseregionerne.

-jhn

5/1 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes