Hårde brobisser med bløde følelserLørdag den 30. april holder Metroselskabet åben byggeplads på metrobyggepladsen i Nordhavn. (Foto: Søren Hytting)

Hårde brobisser med bløde følelser

Snart går to nye tunnelboremaskiner i gang med metrolinjen til Nordhavn. Men først skal de have et navn; for borebisserne, der bemander dem, er det nemlig meget vigtigt, at maskinerne bliver døbt

Over hele verden giver man tunnelboremaskiner navne forud for deres første tur, ligesom skibe døbes inden deres jomfrurejse. Det skal bringe lykke til på projektet. Den gamle skik holdes også i hævd i København, hvor de fire tunnelboremaskiner, Nora, Tria, Minerva og Eva, graver ud til Cityringen.

Snart går også to nye tunnelboremaskiner i gang med metrolinjen til Nordhavn. Men inden de sendes afsted i den københavnske undergrund, skal de have et navn. For borebisserne, der bemander dem, er det nemlig meget vigtigt, at maskinerne bliver døbt.

Og ifølge traditionen skal det være kvindenavne. Metroselskabet har derfor udskrevet en konkurrence, hvor alle borgere er inviteret til at komme med deres bud på, hvad boremaskinerne skal hedde.

Opfindsomme forslag
Et dommerpanel bestående af 4 personer (bl.a. langturssejler og forfatter Troels Kløvedal og Ulla Tofte, direktør på M/S Museet for Søfart i Helsingør) vil kåre vinderen, og derefter skal de mere end 100 meter lange maskiner døbes ved en større event på byggepladsen i Nordhavn.

I starten af april i år skød Metroselskabet atter en navnekonkurrence i gang, hvor alle der har lyst, kan være med til at finde på navne til de to nye tunnelboremaskiner. Og indtil videre har både interessen og idérigdommen været overvældende stor. Flere hundrede forslag er kommet ind, siden konkurrencen begyndte.

De mange bud spænder over alt fra navne på politikere og dronninger til nulevende og afdøde skuespillerinder og stærke kvinder fra den nordiske mytologi. En deltager har f.eks. foreslået at opkalde boremaskinerne Tine og Louise efter ”Bryld og Danner, fordi de var nogle seje damer”. Der er også mere kuriøse bud som f.ek.s Karius og Baktus eller Linse Kessler og Lone Kellermann. Der er deadline for konkurrencen lørdag den 30. april.

Meget store ”babyer”
Under det første metrobyggeri blev boremaskinerne døbt Liva (Weel) og Betty (Nansen) efter de to berømte, afdøde skuespillerinder. På Cityringen foregik navngivningen af de fire boremaskiner som en større event i 2013, hvor borgerne også blev inddraget i en navnekonkurrence.

Der blev indsendt ca. 1.000 navneforslag, og de fire navne blev også dengang valgt af et nedsat dommerpanel, som valgte, at maskinerne skulle opkaldes efter de gamle telefoncentraler i København – nemlig Nora, Tria, Minerva og Eva.

Præmien for bedste bud på navne er en invitation til dåben af den ene af de to tunnelboremaskiner i Nordhavn. Vinderen kan invitere en gæst med til den ekstraordinære oplevelse forud for boremaskinens første færd gennem københavnerkalken.

De nye boremaskiner i Nordhavn er nogle store ”babyer”, der skal døbes: De vejer 630 tons og har en længde på knap 140 meter. Borehovedets diameter er ca. 6 meter. Forslag skal sendes til navne@m.dk senest lørdag den 30. april kl. 18.00. Deltagere skal afgive rto bud på navne til boremaskinerne, det skal være kvindenavne, og der må gerne tilføjes en kort begrundelse for navnene. Desuden skal forslagsstillere levere kontaktdetaljer – navn, adresse, telefonnummer.

-cmn

27/4 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes