Handelskrig vil føre til 8 procent flere konkurser Den nuværende toldkrig rammer virksomhederne dobbelt, dels påvirker den meget direkte virksomhedernes evne til at tjene penge og samtidig er den præget af en enorm usikkerhed, der gør det svært for v

Handelskrig vil føre til 8 procent flere konkurser

En fortsat handelskrig vil få antallet af konkurser til at stige igen, lyder det fra kreditforsikringsselskabet Atradius

Verden over skød antallet af i vejret sidste år og ifølge kreditforsikringsselskabet Atradius ville 2025 have været det det første år, hvor det globale antal konkurser ville følge trenden herhjemme, hvor der sidste år var et fald i konkurser. 

Det har den eskalerende handelskrig vendt op og ned på.

I Danmark, hvor antallet af konkurser i 2024 faldt med 19 % forventede Atradius, inden USA sidste uge annoncerede nye tariffer, et yderligere fald i 2025.

I stedet vurderer kreditforsikringsselskabet nu, at antallet af danske konkurser vil stige med 1 % i 2025 og yderligere  8% i 2026. 

- Den nuværende toldkrig rammer virksomhederne dobbelt, dels påvirker den meget direkte virksomhedernes evne til at tjene penge og samtidig er den præget af en enorm usikkerhed, der gør det svært for virksomheder at se fremad, siger Atradius Danmarks adm. direktør Jesper Daugaard Faurby og tilføjer:

- Derfor vil handelskrigen lede til flere konkurser både på den korte og lange bane, hvis den er en vedvarende konflikt.

Dårligt tidspunkt

Der findes ikke et godt tidspunkt at starte en handelskrig på, men i forhold til konkurser er timingen særlig dårlig. I 2024 steg antallet af konkurser med omkring 23% verden over og kom dermed op på et historisk højt niveau.  

Ifølge Jesper Daugaard Faurby var udviklingen forventeligt efter et par år med et kunstigt lavt antal konkurser under COVID-pandemien - på grund af statsstøtte - og den efterfølgende inflation og højere renteniveau, der pressede likviditeten hos mange virksomheder.  

-Derfor havde vi forventet et betydeligt fald i konkurser globalt og en normalisering de kommende år. I stedet vil handelskrigen få antallet konkurser til at stige fra et allerede højt niveau. Resultatet vil blive en dramatisk udvikling i konkursniveauet, siger han. 

-kis

9/4 2025