Her er den nye arkitektskole i Aarhus

Efter en overraskende konkurrence og en ambitiøs byggeproces står Danmarks første nybyggede arkitektskole klar

Af Marie Larsen. Fotos: Thomas Mølvig

I godt 50 år har Arkitektskolen i Aarhus knopskudt sig ud fra det, der egentlig bare skulle have været midlertidige rammer i den gamle købmandsgård på Nørreport 20 i Aarhus. Det blev til en del hyggelige og helt uprætentiøse lokaler på begge sider af det firsporede Nørreport, men især afstandene var upraktiske. Det mærkede man tydeligt, når man i regn og blæst skulle slingre menneskestore papplancher og florlette polystyrenmodeller mellem lastbilerne på den hovedfærdselsåre, som skilte skolen. Men i 2015 kom, endelig, den åbne invitation til en af de mest ventede arkitektkonkurrencer: Danmarks første helt nye arkitektskole.

Kæberasler
Man kunne ikke andet end at skrue forventningerne helt op efter noget af det ypperste: Når nu Danmark for første gang nogensinde skulle have en helt nytegnet arkitektskole til fremtidens formgivere, byggebranchens mest kunstneriske karakterer, så var det let at lade visionerne vokse vildt. Det er jo på skolen, studerende skal lære, og inspireres til, hvordan de bærer den danske arkitekturarv videre. Og så bliver sådan en skole uundgåeligt også lidt af et udstillingsvindue, når der holdes internationale konferencer og forelæsninger.
Efter en pivåben idékonkurrence var der seks hold tilbage: Fire med internationalt kendte arkitekter og to med spritnye små tegnestuer etableret af purunge danske arkitekter. Man kunne allerede se et Sanaa- eller Big-projekt for sig. Så der blev musestille i salen, da verden fandt ud af, at det var et hold ført an af tre nyuddannede, ukendte og unge arkitekter, tegnestuen Vargo Nielsen Palle, der vandt projektkonkurrencen. Man kan nærmest stadig høre kæberne rasle i arkitektskolens akustikregulerede auditorie. Konkurrencen blev vundet i samarbejde mellem Vargo Nielsen Palle, Adept, Rolvung og Brønsted, Triconsult, Steensen og Steensen Varming.

Kølig katedral
Nu er arkitektskolen bygget på godsbanearealet centralt i Aarhus, og overraskelserne omkring projektet er slet ikke slut. For én ting er, hvad man kunne have drømt om af kreativ vildskab eller afsindigt arkitektet aalto-arkitektur. Noget helt andet er, hvad man fik: En meget modernistisk, på gammeldags manér insitustøbt, kølig katedral af en kæberasler. Den vil uden tvivl dele vandene. Her er ingen superspændende spektakulær showarkitektur. Dét, som er spændende her, er i stedet, hvordan betonkatedralen, med de høje, høje rum, bliver bragt til live den dag, de studerende flytter ind. For studerende bruger arkitektskoler til snavset, støjende værkstedsarbejde, tegninger og tegninger og tegninger, sirlige svejsninger, pertentligt pudsede præsentationer, fabelagtige forelæsninger og vilde tegnebordsdiskussioner. Der kan sagtens gå en del endeløse nætter imellem, en arkitektstuderende kommer hjem, og derfor er køleskabe, hængekøjer, familiefotos og potteplanter standardmøblement på tegnesale. Kreativiteten og jagten på inspiration er endeløs, og alt i alt kan det derfor blive rigtig godt med den rolige rå ramme. Den vil sikkert på ingen tid forvandle sig fra en kølig katedral til en kunstnerisk katedral. Bygning og beboere vil gejle hinanden op, og på den måde er skolen næsten allerede i gang med sit ypperste formål: Interaktion mellem mennesker og bygninger. Og sjældent må relationen mellem bygning og bruger være vigtigere, end der hvor arkitektstuderende lærer, hvad bygninger gør ved mennesker. Og hvad mennesker kan gøre ved bygninger, for den sags skyld.

Kerne af Kampmann
Det er dog ikke alle rum, der kalder på kreativ kærlighed, når de studerende flytter ind i den nye arkitektskole i løbet af 2021. Skolens 'mediatek', bibliotek og studiepladser er allerede indrettet. Eminent flot, sågar. For et reolsystem, som indtil for nylig var placeret i depotet på Hack Kampmanns erhvervsarkiv, er flyttet ind. Systemet er tegnet af Hack Kampmann selv og så af Praksis Arkitekter, som smukt har smeltet Hack's reolsystem sammen med en godt 520 m2 stor trækonstruktion, en form for megareol, med cirka 940 hyldemeter fordelt på fire etager. Den karakterfulde kæmpereol er tegnet af Praksis Arkitekter, som vandt konkurrencen i 2018. I dag er biblioteket en blød kontrast til den faste betonramme, som bygningen er i selv, men det pragmatiske og robuste følger med ind i det rare rum: Både nye og gamle bjælker, brædder og lægter, konstruktion og funktion i smuk forening hilser taktfast på fremtidens studerende og en af fortidens største danske arkitekter. Biblioteket bliver offentligt tilgængeligt.

Konfliktfri kultur
Arkitektskolen blev afleveret to måneder før fristen. Til opgaven udviklede Bygningsstyrelsen samarbejdsmodellen ’New Partnering’ i håbet om et arbejdsmiljø baseret på dialog, tillid og åbenhed. Modellen har tre faser:
Først et udbud, hvor det ikke kun er referenceprojekter, der tæller, men også det hold, som skal realisere projektet. Altså nøglepersonernes kompetencer og virksomhedernes kultur.
Siden skriver man en kontrakt ud fra en økonomisk model, der adskiller entrepriseudgifterne fra leverandørens fortjeneste. Bonusmål, defineret som fælles målsætninger, udgør tæt på halvdelen af leverandørens samlede indtjeningsmulighed: Jo bedre det lykkes for leverandøren og bygherren at opnå målene, jo mere tjener leverandøren.
I tredje fase står den på systematisk og velholdende brug af metoder fra forhandlingspsykologi og motivationsteori. De skal sikre en robust og velkørende organisation præget af tillid, vidensdeling og gensidighed.

Se den nye arkitektskole i magasinet Byggeri, nummer 06 2021