Hjælpen er klar til brexit-ramte virksomheder- Hurtig tilpasning til de nye handelsforhold bliver en vigtig konkurrenceparameter for de virksomheder, der fortsat vil basere sig på samhandel med Storbritannien, siger Andreas Cæsar Møller.

Hjælpen er klar til brexit-ramte virksomheder

Det britiske parlamentsvalg betyder med stor sandsynlighed, at Storbritannien officielt udtræder af EU 31. januar. Derfor står Erhvervshusene klar med støtte til de danske virksomheder, der bliver påvirket

Samfund - Erhverv


Briterne udtræden af EU og det indre marked vil medføre nye regler og bureaukratiske udfordringer for de danske virksomheder, der har samhandel med Storbritannien. Hvis de nye udfordringer bliver til forhindringer i praksis, risikerer de danske virksomheder at miste omsætning og indtægter.

Derfor står Danmarks seks erhvervshuse klar med et tilskudsprogram til de danske virksomheder, der har brug for ekspertrådgivning i forhold til den nye handelssituation efter brexit.

- Hurtig tilpasning til de nye handelsforhold bliver en vigtig konkurrenceparameter for de virksomheder, der fortsat vil basere sig på samhandel med Storbritannien. Derfor har vi udviklet et program, der skal støtte de danske virksomheder i afklaringen af deres forhold efter brexit, siger projektchef i Erhvervshus Sydjylland, Andreas Cæsar Møller.

Til mindre og mellemstore virksomheder
Erhvervshusenes brexitprogram henvender sig især til de mindre og mellemstore virksomheder - såkaldte SMV'er. Her mangler ressourcerne ofte til selv at skaffe sig overblik over nye handelsbetingelser og bureaukratiske udfordringer. Anslået har mere end 3.000 danske SMV'er samhandel med Storbritannien.

50 procent tilskud til rådgivning
Virksomhederne vil via programmet kunne få dækket halvdelen af op til 75.000 kr. til ekstern konsulentbistand. Erhvervshusene har allerede kortlagt relevante eksperter, som virksomhederne kan købe konkret rådgivning fra omkring britiske handelsforhold.

Med til erhvervshusenes brexitprogram hører også tilbud om workshops og informationsmøder for virksomhederne.

Andreas Cæsar Møller Jensen peger på, at der efter briternes forventede udtræden af EU d. 31. januar vil være en længere overgangsperiode. Han mener således ikke, der er grund til panik hos de danske virksomheder.

- Forandringerne bliver ikke gennemført over en enkelt nat. Men handelsbetingelserne i forhold til det britiske marked kommer til at se anderledes ud for de danske virksomheder. Og vinderne bliver de virksomheder, der bedst formår at tilpasse sig og finde nye veje i det nye administrative billede, siger Andreas Cæsar Møller Jensen.

-jhn

Fakta: Erhvervshusenes brexit-program

- Muliggjort via projektbevilling på 9,75 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses decentrale erhvervsfremmemidler.

- Projektet eksekveres af de seks regionale erhvervshuse med Erhvervshus Sydjylland som projektlead.

- Støtten til hver enkelt virksomhed til ekspertrådgivning gives i form af en voucher, som virksomhederne allerede nu kan søge via deres lokale erhvervshuse.

- Der er i alt seks erhvervshuse, som er placeret i Aalborg, Århus, Vojens, Odense, Sorø og København.

- Støtten til ekspertrådgivning fordeles af erhvervshusene til interesserede virksomheder efter 'først til mølle' princippet .

16/12 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år