Håndværker- og Industrimesse hos Nordjysk Beslag
Den 22. og 23. august slår Nordjysk Beslag & Værktøj A/S igen dørene op til Håndværker- og Industrimessen i Aalborg
Den 22. og 23. august slår Nordjysk Beslag & Værktøj A/S igen dørene op til Håndværker- og Industrimessen i Aalborg – og i år med endnu flere nyheder og oplevelser for både professionelle og private.
I år åbner Nordjysk Beslag hele lagerhallen op for messens gæster, hvilket giver ekstra plads til endnu flere oplevelser – heriblandt Danmarks største Milwaukee-stand på hele 500 kvm, hvor årstidens sortimentet bliver vist frem.
Med 32 dedikerede leverandører på standene er der lagt op til to dage fyldt med inspiration, ekspertviden og masser af gode tilbud.
Nyt udendørsområde med produktdemonstrationer
En af de største nyheder i år er introduktionen af et omfattende udendørs demoområde. Her vil gæsterne kunne opleve produkterne i brug og få direkte demonstrationer fra eksperterne selv.
Blandt andet deltager EuroWagon, der fremviser deres fleksible letvognsløsninger til byggepladsen – herunder en specialudviklet miljøvogn til asbestarbejde. W.J. Maskinservice er også på plads med et bredt udvalg af maskiner til entreprenør-, have- og parkbranchen.
-Vi udvikler messen år for år, og i år har vi virkelig sat alle sejl til. Med det nye udendørsområde og en endnu større Milwaukee-stand i hallen får vores gæster en messeoplevelse ud over det sædvanlige.
Det handler ikke kun om produkter – det handler om at give både vores professionelle og private kunder inspiration, viden og en god dag i godt selskab, udtaler direktør Finn Thomsen.
Traditionen tro vil der være konkurrencer med flotte præmier og et væld af stærke messetilbud på alt fra arbejdstøj og værktøj til specialmaskiner. Der vil naturligvis være gratis parkering for alle besøgende.
Hvor og hvornår:
Nordjysk Beslag & Værktøj A/S, Gugvej 136, 9210 Aalborg SØ
Fredag den 22. august kl. 9.00–16.00
Lørdag den 23. august kl. 9.30–12.00
-kis