Hold to meters afstand - også når du arbejder
Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og anlæg har opdateret covid-19 vejledningen til bygge- og anlægsbranchen, så den passer til den nye anbefaling
Branchevejledningen ’Forebyg smitte fra coronavirus på bygge- og anlægspladser og i private hjem’ samt faktaarket ’Forebyg smitte fra coronavirus i private hjem’ indeholder nu begge oplysninger omkring den nye anbefaling.
For at mindske risikoen for at smitte med covid-19 accelererer, anbefales det at holde minimum to meters afstand, hvor det er muligt. Dette gælder både indendørs og udendørs. Ved for eksempel fysisk anstrengelse, ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesmulighed, dårlig udluftning m.m. er afstanden på min. to meter særlig vigtig.
I særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at holde afstand, bør der anvendes værnemidler såsom visir eller mundbind.
Hold sjak adskilte og begræns samkørsel
Til trods for at der bliver holdt øget afstand under arbejdet, er det fortsat vigtigt, at arbejdet i videst muligt omfang tilrettelægges i mindre gruppe med de samme personer. På den måde mindskes risikoen for spredningen af eventuel smitte.
Sundhedsmyndighederne anbefaler desuden, at man begrænser samkørsel både på arbejde og i det private. Hvis det dog er nødvendigt, er anbefalingerne, at det sker med så få forskellige personer som muligt, samt at passagererne sætter sig forskudt for hinanden på henholdsvis for- og bagsæde.
Hvis det ikke er muligt, anbefales det, at der bruges værnemidler såsom mundbind eller visir.
Giv mulighed for nødvendig afstand
Vejledningen indeholder en oversigt over gode råd i tilfælde af, at der er mange personer, der bevæger sig rundt på den samme byggeplads.
Gode tiltag kunne være:
- Lav en oversigt over, hvem der er på byggepladsen og hvornår.
- Inddel arbejdsområderne og markér, hvilke virksomheder/fag og medarbejdere som har adgang til arbejdsområderne og hvornår.
- Planlæg mødetid, pauser og afgang fra byggepladsen, så man minimerer antallet af personer, der er sammen og giver mulighed for den nødvendige afstand.
-los