Horrible forhold for polske byggearbejdere

Horrible forhold for polske byggearbejdere

Efter fire år som vikar i den danske byggebranche en polsk elektriker, Malgorzata Kosior, fortælle om urimelige boligforhold og arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Den 30-årige polske elektriker Malgorzata Kosior, der gennem fire år har arbejdet som vikar i den danske byggebranche, har over for fagbladet Elektrikeren fortalt, at hun og andre polske kolleger ’altid fik de værste arbejdsopgaver, og hvis man stillede kritiske spørgsmål, så blev man fyret’.

Hun er i dag fastansat i en dansk virksomhed og kan genkende flere af de konklusioner, der fremgår af en ny rapport fra Aalborg Universitet, som dokumenterer forholdene for udenlandsk arbejdskraft i byggebranchen.

Farligt og beskidt arbejde
Ifølge rapporten ’Migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen’ udfører udenlandske arbejdere konsekvent det mest farlige, nedslidende og beskidte arbejde.

Arbejdsulykker anmeldes sjældent, der mangler lønudbetaling, og der fortælles om trusler om vold og menneskehandel.

– Som kvinde bruger jeg størrelse syv i arbejdshandsker, men i vikarbureauet skulle vi kæmpe for overhovedet at få udleveret arbejdshandsker. På et tidspunkt skulle vi arbejde på et byggeri, hvor der var fyldt med vand i kælderen.

- Vi ventede tre uger på at få udleveret gummistøvler, og indtil da måtte vi arbejde i de våde kældre i almindelige sko, fortæller hun blandt andet til Elektrikeren.

Skal dele seng
Forskningsrapporten fortæller også om, at boliger, som migrantarbejdere får stillet til rådighed af arbejdsgivere, skaber mistrivsel. De er mangelfulde, kolde og overfyldte med utilstrækkelig adgang til bad og køkken.

Mange deler værelse og sågar seng med andre migrantarbejdere.

Robert Olejnik, der selv er polskfødt og i dag arbejder som faglig konsulent i Dansk El-Forbund København slår fast, at situationen for nogle migrantarbejdere bliver en ond spiral, hvor arbejdsgiveren ender med at have dem i sin hule hånd:

- Du får en arbejdsgiver, som skaffer dig en seng og står for alt med bankkonto, skattekort og MitID, siger han.

Afhængighedsforhold
Hvis man samtidig er dårlig til engelsk, skaber det en relation af et afhængighedsforhold til arbejdsgiveren, som ’står for det hele’:

- Vi har set flere eksempler på, at migrantarbejdere, der bliver fyret, efterfølgende bliver smidt ud af deres bolig eller indkvartering på trods af, at de har betalt for boligen og ifølge lejeloven har en måneds opsigelse, siger Robert Olejnik.

Ifølge forskningsrapporten er tilsyn i forhold til migrantarbejdere i Danmark svært, da de ofte bliver beordret til at stoppe arbejdet, forlade pladsen eller gemme sig, når Arbejdstilsynet ankommer.

31/1 2024
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige