Hver fjerde parcelhusrenovering overholder ikke energikrav Lovkravene i bygningsreglementet kan være en kringlet sag, og derfor er det nødvendigt med oplysning og vejledning til både husejere og håndværkere.

Hver fjerde parcelhusrenovering overholder ikke energikrav

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger har med støtte fra Pulje til bæredygtigt byggeri udviklet nye guides, som skal støtte håndværkere i deres dialog med husejerne, så flere overholder kravene til efterisolering ved renovering

Når en husejer skal renovere, er det et lovkrav at efterisolere, hvis det på lang sigt kan betale sig, fordi husejeren vil opnå fremtidige besparelser på varmeregningen. Men ofte bliver lovkravene ikke overholdt. En undersøgelse, som Energistyrelsen fik gennemført i 2021, anslår, at manglende overholdelse finder sted i ca. hver fjerde renovering af parcelhuse.

Og det er et problem, fastslår Jens Johansen, leder af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

- Energiforbruget i bygninger udgør næsten 40 % af energiforbruget i Danmark, og særligt ældre bygninger bruger meget energi. Derfor kan efterisolering ved renovering af den ældre bygningsmasse gøre en stor forskel for den grønne omstilling. Det betyder, at det er centralt, at husejere og andre bygningsejere overholder lovkravene om efterisolering ved renovering, siger Jens Johansen og tilføjer:

- Det er husejernes ansvar at overholde lovkravene i bygningsreglementet, men det er ikke alle husejere og bygningsejere, som er opmærksomme på dette ansvar, og kravene kan være vanskelige at forstå. Her spiller håndværkerne en væsentlig rolle i at vejlede og informere husejerne om reglerne.

Skaber klarhed om lovansvar
Det er grunden til, at Videncentret nu har udviklet to nye guides. En, som håndværkerne kan bruge i dialogen med husejere, og en direkte til håndværkere – samt en film, som skal klæde håndværkere bedre på til at gøre husejerne opmærksomme på lovkravene, og hvad de betyder.

Guiden og filmen til håndværkere forklarer kort lovkravene ved renovering, og hvornår de oftest gør sig gældende. Guiden er en let-læs version af bygningsreglementets krav ved renovering og en simplere forklaring af bygningsreglementets 'Vejledning om efterisolering'.

- Vejledningen og den nye guide præsenterer langt de fleste situationer, en husejer – og håndværker – kan komme ud for, hvor der vil være krav om efterisolering. Mange har hidtil haft en forståelse af, at man skal lave en såkaldt rentabilitetsberegning for at afgøre, om der skal efterisoleres, men det er i langt de fleste tilfælde slet ikke nødvendigt. Med vores nye guides gør vi op med dette og forklarer, hvordan man kan bruge vejledningen til bygningsreglementet og vores nye guides til at afgøre, om der skal efterisoleres eller ej, siger Jens Johansen.

Både de to guides og filmen gør lovkravene nemmere at forstå og forklarer samtidig husejernes ansvar, og hvordan de kan sikre sig at overholde lovkravene. Materialet kan findes og downloades på ByggeriOgEnergi.dk.

-dc

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger indsamler og systematiserer viden om energibesparelser i bygninger og formidler dette til byggebranchen. Målet er at medvirke til flere energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. Videncentret er en del af Energistyrelsens målrettede informationsindsats og har eksisteret siden 2008.

7/11 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige