I 2050 fortsætter København ud i Øresund
Ny rapport giver en række bud på, hvordan København kan se ud i 2050 inden for fire forskellige scenarier, bl.a. med en ”omvendt fingerplan”
Sammen med Dansk Arkitektur Center og en række andre kommuner, regioner og virksomheder har Københavns Kommune deltaget i projektet 'DK2050', der opstiller forskellige scenarier for, hvordan den grønne omstilling vil være med til at udvikle og præge de danske byer og byregioner.Eksempelvis er transportformerne i 2050 mange, og smart (city) public transport, delebil og ride-sharing vil være udbredte. Desuden har København gennemført en ny, 'omvendt fingerplan', hvor fingrene peger mod sydøst og dermed giver god mulighed for fortsat vækst på Amager og ud i Øresund.
- Den eksisterende fingerplan for København er ganske enkelt genial. Ved at implementere en 'omvendt fingerplan' giver vi mulighed for at fortsætte byen ud i Øresund. Og på samme måde som med den eksisterende fingerplan er der rig mulighed for gode transportløsninger i selve fingrene og sammenhængende grønne naturområder imellem dem, siger Søren Hansen, der er ekspert i strategisk byudvikling hos Rambøll.
På cykel over Tivoli
I 2050 vil der være stort fokus på at kunne gå og cykle som de primære transportformer. Flere centrale områder bilfrie, og centrum, Nordhavn og store dele af brokvarterene er helt uden privatbilisme og dermed uden parkeringsmuligheder for biler.
Cykelruter og nye netværk vil delvis være finansieret af- og koblet op på kultur- eller shoppingfaciliteter. F.eks. vil en gå- og cykelrute over Tivolis forlystelser direkte fra Hovedbanegården til Rådhuset og Indre By være til glæde for både pendlere og turister – og Tivolis besøgstal.
Multifunktionelle parker
I 2050 vil København – ifølge scenarierapporten – være ’de tusinde parkers by’. Gårdrum er åbnet op og er blevet offentligt tilgængelige som små lommeparker i de tætte brokvarterer. Sideveje er lukket for biltrafik og er blevet til åndehuller eller æblelunde, og tage på institutioner og tidligere erhverv vil have udviklet sig til små parkanlæg med kolonihaver.
De mange grønne lommeparkers rekreative værdier gør det meget attraktivt at bo i byen, og de er vigtige værktøjer for at nå målene i den grønne omstilling og klimasikring. De tusinde grønne rum er dog ikke kun til rekreativt brug, men vil i udpræget grad være 'multifunktionelle'. Der dyrkes frugt, renses luft, omdannes organisk affald, produceres energi og renses vand.
Cirkelkvarterer
Københavns grønne omstilling er høj og varieret, og bygger på sammenkædningen af mange Grønne Netværk. Et udbygget transportnetværk i København og stor befolkningstæthed er unikke muligheder for at skabe lokale kvarterer for produktion og genanvendelse af mad, energi og affald.
Områderne kaldes i rapporten for ’cirkelkvarterer’, og de består af en eller flere bebyggelser, som har integreret faciliteter til produktion og genanvendelse. Cirkelkvarterene udveksler mad, energi og affald med naboområderne, og i større skala er de integreret i storbyens energi og affaldsnetværk.
Det københavnske fremtidsscenarie er udarbejdet af Mutopia Arkitekter.
-kj
