IDA: Sælg skandalebyggeri til Københavns Universitetet

Formanden for IDA – Ingeniørforeningen Danmark foreslår i en henvendelse til Folketinget, at staten sælger den skandaleramte Niels Bohr-bygning

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Han henviser til, at overskridelsen af byggeriet på 2,4 milliarder kroner og en forsinkelse på cirka fire år allerede har - og får også fremadrettet - væsentlige konsekvenser for blandt andet den naturvidenskabelige forskning og uddannelse på Københavns Universitet:

- Forsinkelsen og budgetoverskridelsen resulterer i en forventet huslejestigning på 130 millioner kroner og op til 170 færre årsværk, da det fremgår af den lejeaftale, som Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet har indgået, at huslejen fastsættes på baggrund af de endelige byggeomkostninger, oplyser IDA’s formand - Thomas Damkjær Petersen.

Pengene kan kun bruges én gang
Pengene til den øgede husleje kan kun tages et sted fra, og det er fra Københavns Universitets basisbevillinger, og i den situation for blandt andet den naturvidenskabelige forskning på Københavns Universitet foreslår IDA at afbøde det fremtidige forskningstab ved, at staten tilbyder at sælge Niels Bohr-bygningen til Københavns Universitet:

- Salgsprisen bør være det beløb, som bygningen oprindeligt var rammesat til plus eventuelle merudgifter for forbedringer/ændringer, som København Universitet selv er kommet med under byggeprocessen, skriver Thomas Damkjær-Petersen. ’

Kræver ekstraordinær løsning
Københavns Universitet ejer i modsætning til CBS og DTU ikke sine andre bygninger, da de lejes af staten. Det altså være ekstraordinært at tilbyde et salg af Niels-Bohr-bygningen til Københavns Universitet:

- Men vi mener, at den kraftige byggeoverskridelse - og deraf store huslejestigning - kræver ekstraordinære løsninger, så det ikke går ud over forsknings- og uddannelsesniveauet på Københavns Universitet. Salget kan indeholde en klausul om, at et eventuelt fremtidigt videresalg af bygningen i første omgang skal tilbydes staten, hvis der er en politisk bekymring omkring et videresalg til tredjepart, foreslår IDA.

Forkert opgørelsesmetode
Sidst – men ikke mindst – mener Thomas Damkjær Petersen, at sagen med Niels Bohr-bygningens illustrerer, at den nuværende opgørelsesmetode af den danske ’1 procent målsætning’ på forskningsområdet er problematisk for forskningsomfanget på de danske universiteter:

- Det er ikke hensigtsmæssigt, at byggeoverskridelser - og deraf stigende husleje - indgår i opgørelsen af, om Danmark lever op til sin forpligtelse i EU om at bruge mindst én procent af BNP på offentlig forskning. En målsætning som fremover må anses at være forholdsvis lav sammenlignet med EU-Kommissionens nyeste anbefaling om at bruge 1,25 procent af BNP på offentlig forskning i 20301 . Byggeforløbet af Niels Bohr-bygningen bør således også give anledning til at revidere opgørelsesmetoden af den danske 1 procent målsætning, slutter IDA’s formand Thomas Damkjær Petersen.