IKEA vil bygge grønnestIKEA forventer, at varelevering til varehuset kan klares med under 10 lastbiler dagligt. (Visualisering: Dorte Mandrup Arkitekter)

IKEA vil bygge grønnest

Københavns Kommunes lokalplan for et nyt IKEA varehus på Kalvebod Brygge på Vesterbro rykker for alvor ved grænserne for, hvordan et varehus kan fungere bæredygtigt

Optimal udnyttelse af dagslys, nedkøling med vand fra havnen, grøn taghave, genbrug af regnvand, solceller og ekstra god plads til københavnernes mange cykler er alle elementer, der indgår i planerne for det nye city varehus, som IKEA og Københavns Kommune i dag kan løfte sløret for.

Går alle drømme og ønsker i opfyldelse, bliver det nye københavner-varehus blandt de mest bæredygtige IKEA varehuse i verden.

- Hvis alt falder på plads, er det vores intention at bygge et meget moderne og bæredygtigt varehus. Det er en fremtidssikring af varehuset og vores forretning, at varehuset bliver bæredygtigt i økonomisk og miljømæssig henseende. Vi kommer til at præsentere nogle nye løsninger for, hvordan et IKEA varehus kan fungere bæredygtigt, siger Jonas Engberg, der er såkaldt sustainability manager i IKEA Danmark.

Et affaldsfrit København
Det er Dorte Mandrup Arkitekter, der har haft det nye varehus på tegnebrættet, og arkitekterne har udformet et varehus, der passer til områdets urbane karakter og samtidig udnytter dagslys til at reducere strøm til belysning. Varehuset bliver med fuld LED-belysning, og der er ambitioner om at nedkøle varehuset med vand fra havnen.

Det nye varehus kommer til at indgå i den globale målsætning for IKEA om at producere lige så meget energi, som IKEA på verdensplan forbruger. Frem mod 2020 vil IKEA investere i alt 2,1 mia. euro til at opnå energiuafhængighed.

- Varehuset kommer til at indgå i vores globale planer for energiuafhængighed, og på det mere lokale plan skal varehuset bidrage til Københavns Kommunes vision om et affaldsfrit København. Vi kigger også på muligheder for at tage produkter tilbage, som vores kunder ikke længere ønsker af have – det kunne f.eks. være i form af vores Byt til Nyt koncept, som vi allerede har afprøvet i Odense og Aalborg, men det kan også være indsamling af forskellige materialetyper, mulighed for reparation og opgradering af produkter, forklarer Jonas Engberg.

Miljøvenlige transportmuligheder
IKEA har også intentioner om, at varehuset bliver tilpasset livet i byen, bl.a. med et stort område til cykelparkering til de mange kunder, som ventes at ankomme på cykel, ligesom der er overvejelser om udlån af cykeltrailere til hjemtransport.

IKEA kigger også på ladestandere til elbiler og elcykler samt eldrevne varevogne, så kunderne kan få deres møbler hjem på en smart og miljøvenlig måde.

Med potentielt tre varehuse i Storkøbenhavn forventer IKEA at kunne optimere hjemtransporten til kunderne og dermed mindske påvirkningen af miljøet.

-cmn


IKEA’s bæredygtigte varehus får bl.a. en grøn taghave for gående og cyklister på taget af bygningen på Kalvebod Brygge på Vesterbro. (Visualisering: Dorte Mandrup Arkitekter)

17/3 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes