Ingeniører tjekker vandløb i GreveAlectia forventer, at de reviderede regulativforslag for bl.a. Olsbækken kan fremlægges for Byrådet i december 2015. (Foto: Alectia)

Ingeniører tjekker vandløb i Greve

Rådgivningsvirksomheden Alectia gennemfører i de kommende måneder en revision af regulativerne for et delsystem med fem vandløb i Greve Kommune

Alectia skal hjælpe Greve Kommune med at revidere lokale vandløbsregulativer. Opgaven skal munde ud i fem nye miljøvenlige regulativer.

Frem til efteråret 2015 undersøger firmaets rådgivere vandløbene i Olsbækken-systemet og sammenholder den nuværende vedligeholdelsespraksis med vandplanernes krav om gode økologiske tilstande.

Greve Kommune vil så vidt muligt videreføre det miljøvenlige vedligehold fra de eksisterende regulativer. Derfor består Alectias opgave blandt andet i at udføre en fysisk gennemgang af vandløbene, vurdere vedligeholdelsesindsatserne i forhold til målopfyldelsen og redegøre for behovet for at ændre de eksisterende bestemmelser.

Kommunen har fokus på at inddrage interessenterne i processen med at udforme de fremtidige regulativer. Fra Alectias side har man derfor ansvar for at planlægge og afholde et interessentmøde, hvor regulativerne kan diskuteres, inden ingeniørerne udarbejder det endelige forslag.

Medarbejderne fra Alectia vil foretage kontrolberegninger, varetage lovliggørelser og udarbejde opdaterede oplands- og afstrømningsmodeller (hydatfiler til VASP). På denne baggrund udarbejder vi skabelonen til kommunens fem nye miljøvenlige vandløbsregulativer.

Sideløbende med regulativrevisionen i Greve Kommune foretager Alectia en såkaldt ”Mike Urban” modelberegning for hele kommunens vandløb for at undersøge risikoen for oversvømmelser ved 5- og 10-års skybrudshændelser.

-cmn

20/5 2015