Jernbanearbejde lukker broer på Sydsjælland
Broerne over jernbanestrækningen mellem Køge og Næstved rives ned en for en, og de nye broer bygges op samme sted. Enkelte broer nedlægges
Som forberedelse til elektrificering af jernbanestrækningen mellem Køge og Næstved i 2017 er Banedanmark i gang med at erstatte broerne på strækningen med nye, der er højere, så der bliver plads til køreledninger.
Broerne rives ned en for en, og de nye broer bygges op samme sted. Enkelte broer nedlægges, oplyser Banedanmark på sin hjemmeside, hvor de nærmere trafikale ændringer beskrives i detaljer
Jernbanearbejdet på strækningen intensiveres i 8 uger fra den 14. august til den 12. oktober, hvor banen lukkes for togtrafik. Samtidig skal banen opgraderes til en hastighed på 160 km/t, og det indebærer forskelligt arbejde i sporet, som også udføres, mens banen er spærret.
I forbindelse med tilslutningen af Lille Syd-banen til den kommende bane mellem København og Ringsted anlægger Banedanmark desuden et overhalingsspor nord for Køge Station og desuden skal eksisterende spor ombygges.
Banedanmark etablerer også et nyt sporskifte ved Lyngstien i forbindelse med tilslutningen af Lille Syd-banen til den kommende bane mellem København og Ringsted.
-cmn