Jo, der skal bygges mere nyt i store dele af verden – men med omtanke
Kronik: Det kan forekomme at være den lette løsning at standse byggeriet for at reducere verdens CO2-udledning. Men det er at stikke hovedet i busken. I byggeriets klimakamp er det nødvendigt at udvikle og forfine sine våben, mens kampen endnu pågår
Alene fremstillingen af beton står for 7-8 % af verdens CO2-udledning. Selv om meget af denne beton naturligvis anvendes til infrastruktur, viser det, at nybyggeri af boliger og erhvervsejendomme er en af de større klimasyndere.
Derfor er det et udbredt synspunkt, ikke mindst blandt yngre arkitekter, at vi i store træk skal holde op med at bygge nyt.
I stedet må vi klemme os sammen i de bygninger, der allerede er, lyder synspunktet videre. Specielt i Danmark synes det umiddelbart ikke at være nogen svær opgave. Vi har et stort boligareal pr. indbygger, og med hjemmearbejde og nethandel er der også god plads i kontor- og butiksejendomme.
Hvor sympatisk udgangspunktet for disse holdninger end er, kan vi ikke holde op med at bygge nyt. Det er på globalt plan langt fra at være en farbar vej. Tværtimod skal vi – forstået som verdens byggesektor – bygge rigtigt meget de kommende årtier.
Vi skal heller ikke gøre os illusioner om, at vi kan vente med at gøre det, til teknologien er udviklet så meget, at der kan bygges noget nær klimaneutralt.
Det handler ikke om at negligere klimaforandringer. Det er omvendt: Vi er nødt til at erkende, at klimaforandringerne allerede er så fremskredne, at de i sig selv vil give behov for nybyggeri.
Hans Joachim Schellnhuber, stifter og leder i Bauhaus Earth, talte om problematikken på sommerens verdenskongres for arkitekter i Bella Center i København – ved et tilfælde dagen efter den varmeste dag, der er målt i verdenshistorien.
Han skitserede, hvad konsekvensen vil være af en global opvarmning på 2,7 grader frem mod 2100:
I så fald vil bosteder for mellem 22 og 39 % af verdens nuværende befolkning blive ubeboelige – enten fordi temperaturen vil være for høj om sommeren, eller, mere almindeligt, fordi nuværende landområder vil blive indtaget af havet.
Det er altså storbyer over hele verden, der vil forsvinde, med mindre man forinden formår at bygge diger og anden kystsikring; et arbejde, der i sig selv vil være voldsomt CO2-udledende.
Temperaturstigningen på 2,7 grader, som Schellnhuber tog udgangspunkt i, er en slags kompromis, hvor man anerkender den formelle målsætning i Paris-aftalen om en temperaturstigning på 1,5 grader, men også er realistisk nok til at inddrage den erfaring, at politiske målsætninger sjældent bliver efterlevet fuldt og helt.
Med denne forudsætning er det altså rundt regnet en tredjedel af jordens befolkning, der skal findes nye bosteder til inden for de kommende par generationer.
Hvis ingen forbereder sig på denne opgave, kan forløbet blive blodigt. Gennem historien er det sjældent, at store befolkningsgrupper har flyttet sig, uden at det har medført krig og lidelse.
Der er altså ingen vej uden om, at der enten skal opføres kystsikring, eller nye boliger længere inde i landet, og at det skal ske med den teknologi, der nu engang er til rådighed, også selv om det vil indebære en yderligere klimabelastning. Det er et kapløb med tiden.
Klik her og læs resten af dommerkomitéens kronik.
Årets Kronik fra følgende medlemmer af dommerkomitéen bag prisen Årets Byggeri:
Scott Hollingsworth, arkitekt, Hollingsworth Pack, formand for dommerkomiteen, Årets Byggeri
Henrik Garver, adm. direktør, FRI
Peter Stenholm, adm. direktør, EjendomDanmark
Palle Thomsen, adm. direktør, Danske Byggecentre
Louise Baastrup, Byggesocietetet.
