Klimaskærm beskytter grønlandsk isfjordcenterCenteret er tegnet som et vingefang i landskabet og svæver et stykke over terræn, hvilket er muligt, da konstruktionen balancerer på 40 stålsøljer frem for et traditionelt betonfundament.

Klimaskærm beskytter grønlandsk isfjordcenter

Byggeriet af Ilulissat Isfjordcenter i Grønland er i fuld gang, og de barske vejrforhold stiller strenge krav til hårdføre og solide byggematerialer

Ved kanten af isfjorden i Ilulissat er byggeriet af det nye formidlingscenter, Ilulissat Isfjordcenter, i fuld gang. Isfjordcentret ligger på Grønlands vestkyst ved Diskobugten – et område, hvor verdens klimaudfordringer for alvor folder sig ud og tiltrækker besøgende fra nær og fjern. De barske vejrforhold stiller store krav om solide og robuste byggematerialer for at kunne beskytte Ilulissat Isfjordcenter bedst muligt, og her er en klimaskærm ingen undtagelse.

Arkitektfirmaet Dorte Mandrup har derfor i samråd med byggematerialeproducenten Cembrit fundet frem til den mest optimale beskyttelse af facaden, som kan imødekomme Grønlands store vejrudsving:

- Klimaet har ændret sig utrolig meget i Grønland inden for de seneste 10 år. Da vi deltog i arkitektkonkurrencen for bare fem år siden, var skimmelsvamp ikke noget synderligt problem i Ilulissat, men det er det begyndt at blive nu. Derfor har vi ændret konstruktionen ved bl.a. at ændre den primære konstruktion fra træ til stål for at fremtidssikre bygningen, siger Kasper Pilemand, der er associerende partner hos Dorte Mandrup Arkitekter.

Han uddyber, at konstruktionen er opbygget med vindspærrer i begge sider af bygningen, der skal bidrage positivt til den samlede levetid:

- Vindspærren er valgt, da produktet er meget hårdført og kan holde sneen ude, som kommer ind fra alle sider pga. den heftige snefygning i Grønland. Vindspærren har derfor stor betydning for at kunne beskytte de øvrige materialer under klimaskærmen.

Vindspærren er den såkaldte Cembrit Windstopper Extreme, der er produceret i fibercement. Ovenpå bliver der bl.a. monteret 100 m2 Cembrit Solid-facadeplader i antracitgrå. Derudover består facaden hovedsageligt af et stort glasparti i midten i sammenspil med materialerne træ og stål.

Vindspærre giver optimal støtte
Foruden facaden skal der også anvendes vindspærre som klimaskærm til dækkonstruktionen. Vindspærren er ofte det foretrukne valg til beskyttelse af bygningers facader, men kan med fordel også indgå som klimaskærm i en dækkonstruktion, og det er netop tilfældet med Ilulissat Isfjordcenter:

- Netop pga. vejrforholdene i Grønland er det væsentligt, at konstruktionen er godt beskyttet, og det gælder selvfølgelig også dækkonstruktionen. Her er det ikke alle, der er opmærksomme på, at man kan anvende vindspærrens gode egenskaber til optimal støtte af konstruktionen, men der er en rigtig god mulighed, siger chefkonsulent Arne Vestbjerg fra Cembrit.

Byggeriet skrider planmæssigt fremad, og over sommeren er vindspærrepladerne monteret i dækkonstruktionen, mens det samlede byggeri forventes at stå færdigt i sommeren 2021.

Om Ilulissat Isfjordcenter:
- Bygherre: Realdania By & Byg
- Hovedentreprise: KJ Greenland
- Arkitektfirma og totalrådgiver: Dorthe Mandrup Arkitekter
- Leverandør af vindspærrer til facade og dækkonstruktion: Byggematerialeproducenten Cembrit

-kj

27/8 2020