Kommuner må ikke stille bæredygtighedskrav i lokalplaner
Der er dog ikke noget i vejen for, at kommunerne kan stille krav om eksempelvis CO2-belastning til egne byggerier.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der er fokus på den grønne opstilling i byggesektoren, og på den baggrund vil Martin Lidegaard fra Radikale Venstre vide, om kommuner må stille krav i lokalplan eller anden regulering om, at nybyggeri i et bestemt område skal leve op til bæredygtighedskrav.
Hvis det ikke er muligt, ønsker han, at det er teknisk muligt at ændre reglerne, så kommuner KAN stille sådanne krav.
Gradvis indfasning
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek oplyser, at der generelt er aftalt en trinvis indfasning og stramning af krav til nybyggeri fra 2023 og frem:
- Fra 2023 vil der således være nationale klimakrav til nybyggeriet. Bygningsreglementet bliver den reguleringsmæssige ramme for klimakrav til bygninger. Det vil understøtte den grønne omstilling af byggeriet, der forudsætter en ensartet tilgang til bæredygtighed, herunder hvordan dette skal reguleres og dokumenteres, oplyser ministeren blandt andet.
Ikke hjemmel i Planloven
Man han understreger samtidig, at der IKKE er hjemmel i Planloven til, at kommunerne i en lokalplan kan stille krav om, at bygninger skal leve op til bæredygtighedskrav eller specifikke certificeringsordninger:
- Teknisk vil det være muligt for eksempel at indføre hjemmel i Planloven til, at der i lokalplaner kan fastsættes CO2-krav for nybyggeri under iagttagelse af EU-retten. Et sådant forslag risikerer dog at medføre forskellige kommunale fortolkninger og regler i enkelte lokalplaner frem for en ensartet og national regulering i Bygningsreglementet. Der vil dermed være en væsentlig risiko for, at det vil fordyre den grønne omstilling af byggeriet yderligere, slutter Kaare Dybvad Bek, der dog indskyder, at der intet er til hinder for, at kommunerne stiller krav til egne byggerier.
