Kreativ kedelcentral indviet i Vejle

Kreativ kedelcentral indviet i Vejle

I dag fejres indvielsen af Kedelcentralen – et 1200 m2 stort renoveringsprojekt, der giver plads til 30 kreative virksomheder

Kedelcentralen er en gammel kedelbygning fra 1940’erne i det unikke, historiske industrikompleks i Vejle. Det 1200 m2 store renoveringsprojektet er tegnet af schmidt hammer lassen architects og giver plads til det nye Center for Design Drevet Innovation, som skal huse 30 kreative virksomheder.

Ambitionen er, at Center for Design Drevet Innovation vil kombinere innovation, kreativitet, design og forretningsforståelse og bidrage til et tættere samarbejde mellem private og offentlige virksomheder og vidensinstitutioner. Samtidig er Kedelcentralen et visuelt vartegn for innovation og forretningsudvikling i Vejle og hele regionen.

schmidt hammer lassen architects var også ansvarlig for omdannelsen af det nært tilknyttede Spinderihallerne, som engang var Vejles største industrielle arbejdsplads. I 2010 åbnede Spinderihallerne med 50 mikrovirksomheder inden for kreativitet, kommunikation og forretningsudvikling. Desuden rummer Spinderihallerne en række kulturinstitutioner og Vejle Kommunes Innovations afdeling.

Vejle Kommune har været bygherre og arbejdet i et partnerskab med Realdania om renoveringen af Kedelcentralen.

-kj

24/6 2015