Krigslarm side om side med fred og ro
Isolering ved indretning af biografer skal sikre, at der kan vises en krigsfilm i den ene biografsal, uden at det forstyrrer dem, der ser en stille film i salen ved siden af
Field’s indkøbscenter i Ørestaden på Amager er et af Nordens største indkøbscentre regnet i antallet af butikker, og det fortsætter med at vokse.
I september påbegyndte man en udvidelse på 9.000 kvadratmeter i fire etager, der skal huse et medielab for Ørestad Gymnasium samt ni biografsale for Nordisk Film.
– Vi udfører alt det indvendige arbejde med loft, isolering, vægge, gulv og podier, fortæller Danny Nielsen, som sammen med Karsten Vestergaard ejer entreprenørfirmaet Vester- gaard Nielsen A/S med næsten 60 medarbejdere.
EcoBatt fra Knauf Insulation som isolering har været det foretrukne valg for Vestergaard Nielsen A/S de seneste fire år. Det er der flere grunde til, og arbejdsleder på byggeriet, Henrik Nielsen, præsenterer straks en af dem.
– Før i tiden var man nødt til at gå hjem og tage bad for at fjerne alle de kløende fibre, der var kommet ind under tøjet, når man arbejdede med isolering. Det har jeg ikke behøvet at gøre, efter vi begyndte at bruge Knauf Insulation, siger han
Ifølge tømrersvend Danny Nielsen, som ikke er i familie med Henrik Nielsen, forklarer, at isoleringsmaterialet er nemt at arbejde med og meget fleksibelt.
- Det er nemt at skære i. EcoBatt er desuden udviklet af genindvundet glas og er dermed miljøvenligt. Vi bruger store mængder isolering, og vores leverandør Bygma har meget kort leveringstid, ofte bare 1–2 dage, hvilket er en stor hjælp, hvis vi skal have ekstra materiale leveret, siger Danny Nielsen
Kravene til isoleringen i biografdelen overholder naturligvis det, som loven foreskriver, f.eks. i forhold til brandsikring. Men lydisoleringen kræver betydeligt mere: støj på op til 70 decibel må ikke kunne høres overhovedet i de tilstødende sale. Løsningen er 600 mm tykke vægge, hvoraf 400 mm består af EcoBatt.
-cmn